Den tyske forfatter Henryk Broder sagde for nylig i den hollandske avis ”De Volkskrant”, at unge europæere der elsker frihed hellere må emigrere. Europa som vi kender det, vil om 20 år ikke længere eksistere som vi kender det. Siddende på en terrasse i Berlin peger Broder på de andre kunder og forbipasserende, og siger melankolsk: ”Vi ser på verden af i går”.
Europa er ved at blive muslimsk. Da Broder er tres år gammel, så emigrer han ikke selv. ”Jeg er for gammel”, sagde han. Men han opfordrer unge mennesker til at komme ud og ”flytte til Australien eller New Zealand. Det er den eneste mulighed de har, hvis de vil undgå de plager, der vil gøre det gamle kontinent ubeboeligt”.
Mange tyskere og hollændere ventede tilsyneladende ikke på Broder´s råd. Antallet af emigranter der forlader Holland og tyskland overstiger allerede antallet af immigranter der kommer ind i landene. Man behøver ikke være profet for at forudse, som Henryk Broder, at Europa er ved at blive islamisk. Tænk blot på demografien. Antallet af muslimer i dagens Europa er estimeret til at være omkring 50 millioner. Dette forventes at være fordoblet om tyve år. Omkring 2025 vil en tredjedel af alle børn være født i muslimske familier. I dag er Muhammed allerede det mest populære navn for nyfødte i Bruxelles, Amsterdam, Rotterdam og andre europæiske storbyer.
Broder er overbevist om, at europæerne ikke godvilligt modsætter sig islamificeringen. ”Den dominerende ethos”, fortalte han ”De Volkskrant, ”illustreres perfekt af den stupide blonde kvindelige forfatter, med hvilken jeg for nylig debatterede. Hun sagde, at det somme tider er bedre at lade sig voldtage, end at risikere alvorlige skader hvis man modsætter sig. Hun sagde, at det somme tider var bedre at undgå kamp, og risikere døden”.
I en artikel i Bruxelles avisen ”De Standaard” refererede den hollandske (homoseksuelle og selverklærede ”humanist”) forfatter Oscar Van den Boogaard til Broder´s interview. Van den Boogaard sagde, at for ham er håndteringen af islamificeringen af Europa som ”en sørgeprocess”. Han var overvældet af en ”følelse af tristhed”. ”Jeg er ikke en kriger”, sagde han, ”men hvem er? Jeg har aldrig lært at slås for min frihed. Jeg har kun lært at nyde den”.
Som Tom Bethell skrev i American Spectator: ”Blot på det mest grundlæggende niveau af demografi fungerer den sekulær-humanistiske mulighed ikke”. Men der er mere ved det end det faktum, at ikke-religiøse folk tenderer ikke at få så mange børn som religiøse folk, fordi mange af dem foretrækker at nyde friheden frem for at afstå fra den for børns skyld. Sekulære, synes det, har også mindre tendens til at kæmpe. Eftersom de ikke tror på efterlivet, så er dette liv det eneste de har at miste. Altså vil de hellere acceptere underkastelse end kæmpe. Som den tyske feminist Broder refererede til, foretrækker de at blive voldtaget frem for at modsætte sig.
”Hvis troen kollapser, går civilisationen samme vej”, siger Bethell. Dette er den virkelige grund til enden på Europa. Islamificeringen er simpelthen konsekvensen. Selve ordet ”Islam” betyder ”underkastelse”, og de sekulære har allerede underkastet sig. Mange europæere er allerede blevet muslimer, selv om de ikke er klar over det, eller vil indrømme det.
Visse mennesker i U.S.A. er særligt bekymrede over den tiltagende anti-semitisme i Europa. De har ret, når de frygter, at anti-semitismen også er på fremmarch blandt europæiske ikke-immigranter. Sidstnævnte hader folk med en fighterånd. Dagens anti-semitisme i Europa er relateret til anti-amerikanisme. Folk der ikke er parate til at modsætte sig, som er ivrige efter at underkaste sig, hader andre der ikke vil underkaste sig, og er parate til at kæmpe. De hader dem, fordi de er bange for, at sidstnævnte også vil sætte deres liv i fare. I deres øjne skal alle underkaste sig.
Det er derfor de er kommet til at hade Israel og Amerika så meget, og den lille kreds af ”islamofober” der vover at tale om, hvad de ser der sker omkring dem. Vesteuropæerne må vælge mellem underkastelse (Islam) eller døden. Jeg frygter, som Broder, at de har valgt underkastelse – ligesom i tidligere tider, hvor de hellere ville være røde end døde.
Europa er ved at blive muslimsk. Da Broder er tres år gammel, så emigrer han ikke selv. ”Jeg er for gammel”, sagde han. Men han opfordrer unge mennesker til at komme ud og ”flytte til Australien eller New Zealand. Det er den eneste mulighed de har, hvis de vil undgå de plager, der vil gøre det gamle kontinent ubeboeligt”.
Mange tyskere og hollændere ventede tilsyneladende ikke på Broder´s råd. Antallet af emigranter der forlader Holland og tyskland overstiger allerede antallet af immigranter der kommer ind i landene. Man behøver ikke være profet for at forudse, som Henryk Broder, at Europa er ved at blive islamisk. Tænk blot på demografien. Antallet af muslimer i dagens Europa er estimeret til at være omkring 50 millioner. Dette forventes at være fordoblet om tyve år. Omkring 2025 vil en tredjedel af alle børn være født i muslimske familier. I dag er Muhammed allerede det mest populære navn for nyfødte i Bruxelles, Amsterdam, Rotterdam og andre europæiske storbyer.
Broder er overbevist om, at europæerne ikke godvilligt modsætter sig islamificeringen. ”Den dominerende ethos”, fortalte han ”De Volkskrant, ”illustreres perfekt af den stupide blonde kvindelige forfatter, med hvilken jeg for nylig debatterede. Hun sagde, at det somme tider er bedre at lade sig voldtage, end at risikere alvorlige skader hvis man modsætter sig. Hun sagde, at det somme tider var bedre at undgå kamp, og risikere døden”.
I en artikel i Bruxelles avisen ”De Standaard” refererede den hollandske (homoseksuelle og selverklærede ”humanist”) forfatter Oscar Van den Boogaard til Broder´s interview. Van den Boogaard sagde, at for ham er håndteringen af islamificeringen af Europa som ”en sørgeprocess”. Han var overvældet af en ”følelse af tristhed”. ”Jeg er ikke en kriger”, sagde han, ”men hvem er? Jeg har aldrig lært at slås for min frihed. Jeg har kun lært at nyde den”.
Som Tom Bethell skrev i American Spectator: ”Blot på det mest grundlæggende niveau af demografi fungerer den sekulær-humanistiske mulighed ikke”. Men der er mere ved det end det faktum, at ikke-religiøse folk tenderer ikke at få så mange børn som religiøse folk, fordi mange af dem foretrækker at nyde friheden frem for at afstå fra den for børns skyld. Sekulære, synes det, har også mindre tendens til at kæmpe. Eftersom de ikke tror på efterlivet, så er dette liv det eneste de har at miste. Altså vil de hellere acceptere underkastelse end kæmpe. Som den tyske feminist Broder refererede til, foretrækker de at blive voldtaget frem for at modsætte sig.
”Hvis troen kollapser, går civilisationen samme vej”, siger Bethell. Dette er den virkelige grund til enden på Europa. Islamificeringen er simpelthen konsekvensen. Selve ordet ”Islam” betyder ”underkastelse”, og de sekulære har allerede underkastet sig. Mange europæere er allerede blevet muslimer, selv om de ikke er klar over det, eller vil indrømme det.
Visse mennesker i U.S.A. er særligt bekymrede over den tiltagende anti-semitisme i Europa. De har ret, når de frygter, at anti-semitismen også er på fremmarch blandt europæiske ikke-immigranter. Sidstnævnte hader folk med en fighterånd. Dagens anti-semitisme i Europa er relateret til anti-amerikanisme. Folk der ikke er parate til at modsætte sig, som er ivrige efter at underkaste sig, hader andre der ikke vil underkaste sig, og er parate til at kæmpe. De hader dem, fordi de er bange for, at sidstnævnte også vil sætte deres liv i fare. I deres øjne skal alle underkaste sig.
Det er derfor de er kommet til at hade Israel og Amerika så meget, og den lille kreds af ”islamofober” der vover at tale om, hvad de ser der sker omkring dem. Vesteuropæerne må vælge mellem underkastelse (Islam) eller døden. Jeg frygter, som Broder, at de har valgt underkastelse – ligesom i tidligere tider, hvor de hellere ville være røde end døde.
