Vogtere af reklamers dyd slår til igen

Det er gået op for Alkoholpolitisk Landsråd, at blandt andet producenten af Cult Shaker interesserer sig mere for deres kunders præferencer end for Alkoholpolitisk Landsråd og Alkoholreklamenævnets opfattelse af, hvad der er ”påtrængende og provokerende”, når de designer deres reklamer. Hvorfor er det nu så galt? Alkoholpolitisk Landsråd provokeres af, at Cult shaker hvert år sender en ny reklame for deres produkt på gaden med så slet skjulte hentydninger til sex, at det er kitch. Reklamerne sælger. Kunderne er glade. Whats not to like? For Alkoholpolitisk Landsråd er reklamerne et problem. De er ”påtrængende og provokerende” og kunne jo give det indtryk, at sex og alkohol har en sammenhæng, hvilket Alkoholpolitisk Landsråd åbenbart ikke kan genkende skulle være tilfældet. Hvis Cult Shakers reklamer virkelig var påtrængende og provokerende, er der stor sandsynlighed for, at de ikke ville virke. Køberne er nemlig ikke dumme eller ude af stand til selv at vurdere, hvad der er acceptabelt. Personligt finder jeg, at gadesælgerne fra PETA og anden godhedsindustri, der overfalder en på Købmagergade, er langt mere påtrængende og provokerende end Cult Shakers reklamer (tror de seriøst, jeg er imod pelsværk!?!). Jeg lever med dem, hvæser måske lidt af dem, kunne aldrig drømme om at købe deres produkt, men blander mig heller ikke i deres ret til at sælge produktet, som de nu vil. Man kunne stille det spørgsmål, om ikke kundernes opfattelse af, hvad der er påtrængende og provokerende er mere interessant end opfattelsen i Alkoholpolitisk Landsråd og Alkoholreklamenævnet. Hvorfor tror politikere altid, at der er behov for et nævn, når noget skal gå rigtigt til? Og hvorfor tror diverse foreninger, at de ved mere om, hvad der er rigtig moral end alle andre? Hvis politikerne og folk hver især formåede at blande sig mindre, ville markedet ordne det selv. Det påtrængende og provokerende ville ikke sælge. Det, der ikke kunne stå, ville falde.