VKO burde gå ned med stil!

Statsminister Lars Løkke, og regeringen VKO er efter manges mening, og efter mange meningsmålinger, ved at blive smidt hjem

Johan Emil Lundbek Cornwall,

06/06/2010

Statsminister Lars Løkke, og regeringen VKO er efter manges mening, og efter mange meningsmålinger, ved at blive smidt hjem. Dette er bl.a. fordi folk er nogle latterlige socialister, men også delvist fordi Lars og Helle har vist sig at være både kedelige, passive og generelt svage politikere.

Hvordan har de så valgt at afslutte denne regeringstid? Ved at udsætte de nødvendige lettelser på arbejde og lade den mest latterlige efterlønsordning forblive intakt. I følge mig, er dette en af det dummeste træk som den her regering kan komme med. Ikke bare fordi jeg politisk uenig, men også for fremtiden for partiet.

VKO bliver husket af socialister som "den regering der dræbte 34536 dagpengemodtager ved at forkorte dagpengeperioden" og af liberalister som "den regering der led af 3. grads vælgerangst, ikke turde føre den politik de i følge sig selv stod for (borgerlig politik) og dem der blev ved med at efterligne socialdemokratiet, indtil at SSFØ beviste sig selv vanvittigere (og dermed mere succesfulde) socialister end VKO".

Når VKO går ned på denne her måde, tror jeg at der kan være meget, meget langt tilbage til regeringsmagten. Selv når Fair Løsning viser sig at være ødelæggende og latterlig, hvilket jeg klart tror (og håber) den vil en dag, vil VKO ikke blive set som et værdigt alternativ til at redde Danmark. De vil blive set som dem der egentlig bare var mere passive end SSFØ.

Hvis Lars Løkke derimod hev op i bukserne, spændte selerne og tog kamphjælmen på, for derefter at lave en LA-like reform (flad 40% skat, halveret selskabsskat, fjernet efterløn osv.), ville denne reform helt sikkert blive nulificeret af SSFØ, men Løkke ville gå ned med stil. Han ville vise Danmark, at han havde det der skulle til. Han ville vise Danmark at han havde opskriften til et økonomisk bæredygtigt Danmark, efter at asken fra Fair Løsning's ødelæggelser havde lettet sig.

Og selv hvis han ikke opnåede dette, vil han inderligt have haft min dybeste respekt. Og jeg er ret sikker på, at han ligeledes ville have rigtig, rigtig mange andres også. Og han ville tilmed have gjort sit bedste for Danmark. Så kunne folk i det mindste ikke skyde skylden på ham.

Som Kurgan i filmen "Highlander" engang sagde:

"I got something to say, it's better to burn out than fade away"

VKO mangler kampgejst og ånd. For helvede Løkke, rejs dig dog op!

Kilde: