Jens Aage Bjørkøe, forstander for Kofoeds Skole, har arbejdet med socialt udsatte mennesker i over 40 år og åbner i sit indlæg for et mere differentieret syn på fattigdom i dagens Danmark. Der er gået politisk spin i debatten om fattigdom. Politikere kommer med initiativer og vinkler på emnet; debatten drejer sig om en fattigdomsgrænse, og vægten ligger på de økonomiske og materielle aspekter.
Den Ny Fattigdom er først og fremmest karakteriseret ved forskellige former for social eksklusion. De forskellige former for menneskelig og samfundsmæssig dårligdom – med hovedvægt på social sårbarhed og udsathed – er alle karakteriseret ved mangel på deltagelse i fællesskabet i en række dimensioner.
I Danmark er op mod hver femte i den arbejdsføre alder uden for arbejdsmarkedet. Det er især indvandrere, langvarige kontanthjælpsmodtagere, langvarigt sygemeldte, førtidspensionister og en del efterlønsmodtagere, som ikke længere er med på det egentlige samfundshold. Disse mennesker ville have det meget bedre, hvis de fik lov at arbejde i et eller andet omfang og være med i det pulserende, skabende samfund med den identitet, det giver. For alle har brug for at føle, at de er noget værd, og at nogen har brug dem.
