I Jyllandsposten kunne man engang først i april læse, at den i øvrigt vældig sympatiske overvismand H.J. Whitta-Jørgensen ikke mener at der er noget væsentligt problem for samfundet i at opsuge det kommende tab af arbejdspladser i landbruget. Overvismanden henviste til, at såvel skibsværfter og tekstilindustri i dag ligger uden for landets grænser, og at det tab af arbejdspladser der dengang fandt sted, er håndteret/opsuget fint af samfundet.
Samme overvismand har tydeligvis ikke været ansat i en privat produktionsvirksomhed (se CV Det Økonomiske Råds hjemmeside), og ”overser” måske af samme årsag at forholde sig til den voldsomme/konstante vækst der har været inden for den offentlige sektor, herunder væksten af danskere på alle mulige forskellige former for offentlig ydelser!
Godt dansk håndværk er forsvundet, forsvinder og vil til stadighed forsvinde i en lind strøm ud af landet, samtidig med at der eksempelvis uddannes over 1 million ingeniører og forskere i Kina og Indien OM ÅRET.
Er det muligt at "trænge igennem såvel den redaktionelle som politiske lydmur", er der måske et lille håb om at det på kort sigt kan lade sig gøre at foretage de nødvendige "korrektioner" der skal til for at vende den nuværende rent ud sagt katastrofale samfundsudvikling.
Blandt andet derfor burde det for netop vismændene være magtpåliggende at smide alle de fine floskler om private arbejdspladser vi ikke behøver at bevare her i landet, langt-langt bort. I stedet skulle de vise samfundsansvar, og i en frygtelig fart se at komme med nogle seriøse bud på hvordan vi får skabt øget arbejdsglæde og øget effektivitet inden for såvel den private som den offentlige arbejdsstyrke.
Kun på den måde kan vi få frigjort hænder til øget ansættelse i den private eksportsektor. – Og hvad enten vismænd og politikere kan lide det, så er det altså netop de ansatte i eksport-erhvervene og ikke de offentligt ansatte vismænd, der på såvel kort som lang sigt kan holde sammen på Danmark.
Med venlige hilsen
Andreas Hastrup.