Forleden læste jeg en interessant artikel på avisen.dk. Jeg kan desværre ikke finde den igen, men den handlede om, at kommunerne belønnes for at sende arbejdsløse i virksomhedspraktik i stedet for at sende dem på opkvalificerende kurser. Det sete afhænger som bekendt af øjet, der ser, og i avisen.dk’s øjne er det meget skidt, at de arbejdsløse således ”kommer til at arbejde gratis”, som det udtrykkes. I mine øjne er det imidlertid det mest geniale og solidariske værktøj, der er opfundet i en tid, hvor arbejdskraftsudbuddet er større end efterspørgslen. Lad mig forklare hvorfor.
Det forbedrer landets konkurrenceevne.
De høje lønomkostninger er én af de største barrierer for landets konkurrenceevne. Disse omkostninger sænkes betydeligt, når virksomhederne kan beskæftige kvalificeret arbejdskraft til dagpengeniveau. Det sætter ikke den frie løndannelse ud af kraft, men vil over tid påvirke det generelle lønniveau, når lønforhandlingerne skal føres i konkurrence med virksomhedspraktianter.
På forholdsvis kort sigt vil det sænke virksomhedernes personaleomkostninger, og dette vil nødvendigvis smitte af på priserne, såfremt virksomhederne fortsat ønsker at kunne afsætte sine varer på hjemmemarkedet. Win-Win!
Det er supersolidarisk
Dagpengene er de samme, uanset om du er ufaglært eller akademiker. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden indkomstfordelingspolitik, der er mere solidarisk. Da virksomhedspraktik i sin natur er tidsbegrænset, vil det også føre til en mere jævn fordeling af samfundets arbejdsopgaver både i den private og den offentlige sektor. Dermed har alle mulighed for at bidrage til samfundet med deres arbejdskraft. Win-Win!
Det tilgodeser ungdomsarbejdsløsheden
Ungdomsarbejdsløsheden er væsentlig højere end landsgennemsnittet. Angiveligt skyldes det, at arbejdsgiverne i en tid med stort udbud foretrækker ansøgere med erfaring. Med virksomhedspraktik har den unge mulighed for at få erfaring, samtidig med at den unge har mulighed for at demonstrere sine personlige kvaliteter overfor arbejdsgiveren, inden de i fællesskab skal aftale mulighederne for et permanent ansættelsesforhold. Win-Win!
Det stimulerer den faglige mobilitet
Gennem virksomhedspraktik har praktikanten mulighed for at afprøve sig selv indenfor jobkategorier, der ikke ligger i umiddelbar forlængelse af den pågældendes faglige baggrund. Dette kan lede til frugtbare synergieffekter, og vil endvidere hjælpe praktikanten til at finde ’sin rette hylde’, som ofte viser sig at være noget ganske andet, end hvad vedkommende forestillede sig, ’i sin ungdoms vår’. Win-Win!
Det bedste er, at ingen for alvor kan have noget imod virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik skaber en smuk sameksistens mellem et reguleret og et liberalt arbejdsmarked, for det er alene virksomheden, der ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt skal finde det optimale miks mellem fastansatte og praktikanter.
Arbejdstagerorganisationerne kan heller ikke for alvor have indvendinger imod, at deres medlemmer kommer i beskæftigelse, og dermed får vedligeholdt deres kompetencer. Selvfølgelig skal de knurre lidt over lønnen, men når nu priserne følger med ned, er det jo et lidt tomt argument.
Politikerne, der jo gør alt for at skubbe gang i forbruget, kan også være lykkelige. For faldende priser og udsigten til arbejde, er præcis de to tillidsskabende faktorer, der er afgørende for, at husholdningerne igen tør begynde at forbruge.
Win-Win
Det er genialt! Jeg har aldrig hørt disse argumenter fremført af nogen politiker, men det er også lige meget, om det er tilsigtet eller utilsigtet. Virksomhedspraktik kan redde os ud af krisen.
