Villy Søvndal stopper ved næste valg

Med regeringsdannelsen er det med et blevet lysende klart hvad Villly Søvndal´s strategi har været gennem hele valgkampen - og pludselig giver det ...

Christian Melgaard,

03/10/2011

Med regeringsdannelsen er det med et blevet lysende klart hvad Villly Søvndal´s strategi har været gennem hele valgkampen - og pludselig giver det hele mening, altså for Villy Søvndal.

Villy Søvndal har været voldsomt fokuseret på at blive Udenrigsminister, og den ambition har skubbet alt andet tilside. Ingen kamel har været for stor.

Det har tydeligvis ikke generet ham, at hans evner ikke er tilstrækkelige til at udfylde den stilling, og det viser sig nu at dette lille problem løses "elegant" ved at løfte størstedelen af opgaverne væk fra Udenrigsministeriet.

Det har ikke generet ham at Udenrigsministerposten traditionelt er vanskelig at forene med at være partileder - se blot Lene Espersens smertelige erfaringer - for også dette problem løses ved at alle de rejsetunge opgaver lægges over på andre ministre. Villy kan med et kunstgreb blive Udenrigsminister uden st skulle være for længe væk fra sit trygge kontor på Christianshavn.

Det har heller ikke generet ham, at regningen for alle de brudte løfter naturligvis kommer ved næste valg, hvor SF formentlig vil blive decimeret, for sagen er, at han slet ikke har tænkt sig at genopstille.

Målet er nået, Villy er Udenrigsminister - og ja, det var faktisk det endegyldige mål. Resten er uden betydning. Keine hexerei - nur behändiskeit.