Sharialoven er helt igennem syg: Afskaf blasfemiparagraffen og racisme paragraffen nu!
11 marts, 2010, - Kl. 16:22 Eticha.dk
Når man følger med i, hvad der foregår i udlandet – eller de varme lande, som Shu Bi Dua udtrykte det for mange år siden – og derefter drager paralleller til vort eget samfund, er det ikke vanskeligt at forestille sig, hvad der kan risikere at ske i en fremtid, hvor Abdul Wahid Pedersens islamiske drøm (vi andres mareridt) bliver til virkelighed.
I den pakistanske straffelov findes der to paragraffer, som er værd at lægge mærke til inden man eventuelt spekulerer på at besøge den islamiske nation. Det er 295B og 295C. Disse meget strenge blasfemilove blev indført og vedtaget under Zia ul-Haq’s styre i 1986. Den første paragraf giver muligheden for at idømme livsvarig fængselsstraf, for personer, der på den ene eller den anden måde, besudler koranen. 295C går endnu et skridt videre og pålægger dommeren at idømme dødsstraf for enhver, der taler dårligt om deres røverprofet, Muhammed – ups, jeg er allerede et hoved kortere!
Er det morsomt? Eller latterligt? Eller tror du, som læser dette, at det er løgn? Jamen, det er jo det, der er så frustrerende, når man bliver mødt med argumenter som, at man er ”xenofobisk og islamofobisk”, mens man lægger det ene eksempel efter det andet frem, der beviser, at indenfor islam findes ikke begrebet ”relativt”, ingen barmhjertighed, ingen respekt for individet. Islam er en individudslettende ideologi, hvor Allah og Muhammed allerede har bestemt alt, og dette kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved.
25 år for at glemme at vaske hænder En af de mest modbydelige hændelser med baggrund i de to blasfemi paragraffer, begyndte i 2008 i Kasur i Punjab. Et kristent par, Munis Masih og Ruqquya Bibi, dømtes til 25 års fængsel for at have rørt ved koranen med uvaskede hænder. Det unge par havde ellers været på fri fod efter den første afhøring, men et eller andet fik dommer Ajmal Hussein til at skille parret ad og sende dem til hver sit fængsel i 25 år!
Ifølge parrets juridiske rådgivere fra ”Center for Legal Aid Assistance” findes der ubekræftede rapporteringer, der tyder på at ekstreme muslimer (findes der meget andet der?), efter den første løsladelse mod kaution, lagde pres på politiet og tilskyndede myndighederne at finde flere beviser mod det unge kristne ægtepar. På den måde fik man altså smadret to unge liv ved at anvende den lov, som er vedtaget med et eneste formål, nemlig at underkue alle ikke-muslimer og affærdige ethvert tilløb til apostasi (frafald).
Så er der også lige sagen om manden, der glemte en koran på toilettet. Lænken her neden fører til udgiveren af den.
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2007/04/18/204049.htm?rss=true
Flere sager De seneste par måneder har der været endnu et par sager af bemærkelsesværdig karakter, begge rettet mod kristne pakistanere. Den 11. januar idømte en domstol i Faisalabad, den 26 år gamle Imran Masih, livsvarigt fængsel for at have vanhelliget og krænket koranen. Han var anklaget for bevidst at have brændt et antal koranvers af sammen med en arabisk bog, med formålet at ”skabe tværreligiøst had og såre muslimers følelser”.
Den 25. februar blev Qamar David, der også er kristen, dømt til livsvarigt fængsel ved en domstol i Karachi, også for at have såret muslimernes religiøse følelser, idet han angiveligt havde afsendt en eller flere blasfemiske SMS’er.
Uanset om sagerne i skrivende stund er blevet overklagede, fjerner det ikke det faktum, at straffene er sindssygt ude af proportioner med forbrydelsen, set med vore øjne, og at det altså er kristne personer, der udsættes for disse skueprocesser.
Prelude af HEJ
Billede censureret væk: Se det her En del mennesker har sagt til mig, og flere har kommenteret på diverse blogge, at hvis ”ligesom” ville lade være at provokere muslimerne i hele verden med vor nidkære krav om total ytringsfrihed, så ville disse sager ikke være hændt.
Det er altså hævn rettet mod os her i vesten, ja måske direkte imod Kurt Westergaard, der får disse pakistanske galninge (inklusive politifolk og dommere) til at spærre folk inde på livstid, fordi de glemmer at vaske hænder, når de rører ved en bog dikteret af en gammel skruppelløs, pædofil landevejsrøver.
Jamen, undskyld altså. Skal der ikke mere til at få os på knæ, så er det bare at pakke det hvide kors på den røde dug sammen og smide det på pejsen! Farvel til Danmark!
Vi kan jo overtage den tyrkiske klud. Den er rød med en halvmåne på. Nogen gange synes jeg, at visse mennesker virkelig har fortjent at få den muhamedanske fane trukket noget så læsterlig ned over ørene!
Lader vi den gamle hashhandler, Reino Wahid P’s, drøm gå i opfyldelse, da er jeg sikker på en tredobbelt livsvarig, for Wahid Pedersen, er jo ikke så meget for stening, ”selv om det er islamisk” (Citat slut).
Hassan Ali ibn-Jensen, Löveslamabad, Sverigstan, 11 march 1388 Anno Hijra
