Det borgerlige Danmark ville have godt af en politisk figur som Thatcher, der om nogen slog et slag for et frit konservativt samfund. For det, Thatcher havde, og som vi totalt mangler i det borgerlige Danmark, var visioner og modet til at realisere disse. Hendes visioner var dybt præget af hendes konservative opvækst og den engelske tradition, der hylder frihed og orden ...
Thatchers store fortjeneste var, at hun bragte friheden tilbage som et væsentligt politisk princip, der sidenhen skabte, og stadig skaber, velstand og fremgang for alle. Mange års socialistisk snik-snak om lighed og social retfærdighed, som er frihedens værste fjender, var afløst af frihedens tale. Men hun gjorde også noget andet, nemlig at revitalisere de klassiske victorianske dyder i det engelske samfund såsom flid, sparsommelighed, patriotisme og familieværdier ...
For Thatcher var konservativ og hun så ganske klart og rigtigt, at frihed ikke kan stå alene, men at friheden skal være indlejret i en moralsk kulturel kontekst. Derfor denne betoning af basale moralske traditioner. Noget som ellers var blevet set ned på af datidens engelske socialister. Så frihed og orden var Thatchers politiske visionære pejlemærker.
Men principper er jo gratis, og hvis man ikke formår at have viljen til at gennemføre en politik baseret på principper, kan det jo være lige meget. Og det er i særdeleshed her, at det borgerlige Danmark kan lære af Thatchers eksempel.
... er det ikke en sådan Thatcher type vi mangler i det borgerlige Danmark? En der kan nedbryde velfærdsstatens ideologiske fundament og derefter nedbryde velfærdsstaten som en institution. Alt sammen med udgangspunkt i konservativ frihed og konservativ moralsk orden.
