Det fremgår af den tidligere imam Ahmed Akkaris nye bog, at en gruppe af imamer spillede dobbeltspil under Muhammedkrisen: De opretholdt en antivoldelig facade, når de samarbejdede med PET (og når de udtalte sig til pressen), samtidig gjorde de, hvad de kunne for at optrappe konflikten.
”Vi havde ingen mistanke til imamerne”, siger den tidligere operative chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen (HJB), til dagbladet Information i forbindelse med udgivelsen af bogen: Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark.
Følgende citat fra bogen er taget fra Informations artikel:
”Ved siden af optrapning af konflikten og opretholdelsen af en antivoldelig facade gjorde Arbejdsgruppen sig store anstrengelser for at fastholde en bred opbakning blandt de danske muslimer. I praksis betød det, at Raed Hlayhel, Abu Laban, Kasem Said Ahmad, Abu Malek og jeg selv (Akkari) måtte trække på alle personlige forbindelser. I dage og uger hang vi konstant i telefonen og holdt møder landet over i et forsøg på at overbevise enhver mulig allieret om vores sags berettigelse”
Det kendte PET imidlertid intet til:
HJB: ”De (arbejdsgruppen) skulle ikke være agenter, men påtage sig et ansvar inden for deres respektive felter og være med til at sørge for, at unge ikke kom ud i situationer, hvor de gjorde skade på sig selv eller på det danske samfund. Og det gik efter vores opfattelse fantastisk godt” (!)
PET havde ingen mistanke til imamerne:
HJB: ”Vi vidste ikke, at nogle imamer tog ud på den rejse til Mellemøsten. Vi vidste ikke, at de havde kontakt til Hizbollah og Hamas. Hvis vi havde vidst det, ville vi have sigtet dem. Men vi havde ikke den viden dengang”
Ifølge artiklen understreger HJB, at størstedelen af de danske imamer var med til at skabe ro og mane til besindighed, hvilket medførte, at der ikke var voldsepisoder på dansk grund.
HJB: ”At de få imamer har opført sig, som de har gjort, ændrer ikke ved min holdning om, at mange andre imamer har medvirket til, at det var fredeligt og roligt i Danmark”
Så vidt HJB – og, tror jeg, resten af Politiken-segmentet – virkeligheden påvirker dem ikke.
HJB har arbejdet sammen med en række imamer, der snød ham, så vandet drev af ham. Alligevel tror han stadig fuldt og fast ”på det store flertal af imamer”.
Vestergård og de andre tegnere, Khader, Hedegaard, Kjærsgård m.m. tæller åbenbart ikke i hans regnskab. De 38 muslimske ghettoer i Danmark tror han vel er opstået, fordi danskerne er småracister, der ikke forstår det moderate og samarbejdsvillige muslimske flertal.
HJB succeskriterium – ingen vold herhjemme – er, foruden ganske at overse virkelighedens vold og trusler, sandsynligvis forkert, idet det formodentligt slet ikke var imamernes primære ønske at udløse død og ødelæggelse herhjemme; men at udnytte situationen til at skabe en ny dansk medievirkelighed, hvor ytringsfriheden under pres af angst blev afløst af selvcensur.
Det må siges, at imamerne har haft og stadig har en ikke ringe fremgang med deres forehavende – godt støttet af HJB og hans segment.
PS: Kasem Said Ahmad, Formand for det islamiske samfund (altså moderat!)
