Dansk økonomi har et grundlæggende problem. Hver dansker koster 850.000 kr. mere end man over et liv betaler i skatter og afgifter. Det er ikke holdbart.
Den danske samfundsmodel skal reformeres. Og politikerne har to valg. Enten handler de nu med rettidig omhu, eller så gør de det, når kassen er tom. Og en efterlønsreform er ikke nok.
Dansk økonomi står i en umulig situation. Stadig stigende offentlige udgifter, og færre til at betale skatterne. Og med verdens højeste skatter, kan der ikke skrues mere på skatteskruen. Hæver politikerne skatterne yderligere, vil vores samlet velstand blive mindre. Mindre velstand betyder mindre velfærd.
Vi må gøre op med den myte, at velfærden skabes af politikerne. Velfærden skabes i den private sektor. Den private sektor er ved at bukke under for presset, om at virksomheder og borger skal betale stadig flere afgifter.
Og danskerne vil i dag ikke mere betale til opretholdelse af velfærdsstaten. Har vi mulighed for det, arbejder vi sort eller tager til Tyskland for at handle billige øl og fødevarer. Mange danskere siger, de vil betale høje skatter for at opretholde de mange goder. Men når det kommer til stykket, gør de alt hvad de kan for at undgå, at betale til velfærdsstaten ved at arbejde sort eller på anden måde mindske deres egen økonomiske byrder ved velfærdsstaten.
Opbakningen til velfærdsstaten er for mange en simpel cost/benefit analyse. Får de mere ud, end de skal betale i skatter, så er de for velfærdsstaten.
Og de mest usolidariske med velfærdstaten er de mange, som modtager den ene eller anden form for offentligt ydelser, selvom de ikke er berettiget til.
Skal vi fortsat være et rigt samfund, er der ingen vej uden om et opgør med den nuværende velfærdsstat. Den er en møllesten om halsen. Ansvaret for ens liv skal tilbage til borgerne, og vi skal lære at tage ansvar for vores egne handlinger.
Den offentlige sektor skal ikke kun være et tag-selv-bord, hvor vi kan tage hvad vi vil uden omtanke for, at andre skal betale for, at vi f.eks. kan gå på tidlig pension, selvom vi stadigvæk er raske og i stand til at arbejde.
Børn, der fødes i dag, har for halvdelen af dem udsigt til at leve, til de bliver hundrede år. Hvis folk kun arbejder i 40 år, og i 60 år enten er på pension eller i skole, vil regnestykket ikke hænge sammen.
Politikerne uanset farve bliver nødt til at reformere den offentlige sektor, og finde en model med lavere skatter, og hvor hver dansker ikke koster samfundet 850.000 kr. Den nuværende model er dømt til undergang.
