"I den sammenhæng er det ærgerligt, at velfærdsstaten, der ellers sigter mod at gøre tilværelsen mere overkommelig, på mange måder nedbryder menneskets selvforståelse og selvrespekt. Velfærdsstaten gør individet fri af behovet for at arbejde, fri for at finde en ægtefælle, fri for at passe sine børn, fri for at kere sig om sine forældre, fri for at tænke selv og fri for at lære noget. Dens incitamentsstrukturer bærer i høj grad skylden for, at det personlige ansvar og stoltheden over at vedkende sig det er svundet."
Det er de fleste her vel enige i. Det kunne imidlertid være interessant at høre nogle liberale syn på resten af kronikken. Er det blevet for meget med friheden, og hvis ja, hvad skal der gøres?