….men der påhviler liberale politikere et særligt ansvar, eftersom det er med udgangspunkt i en liberal livsanskuelse, at det klarest og mest utvetydigt defineres at en høj grad af personlig frihed fører til mere velstand for både individet og fællesskabet. Derfor er det selvfølgelig også skuffende at konstatere at antallet af love og regulativer, der alt andet lige begrænser den personlige frihed, endnu engang har sat ny rekord.
I 2010 blev borgerne og virksomhederne således præsenteret for 1.643 nye love og reguleringer, en stigning på mere end 20 % på 1 år og vi er nu tæt på at folketinget vedtager 100 % flere love, bekendtgørelser og cirkulærer pr. år sammenlignet med antallet for omkring 20 år siden.
I en tid hvor vores fælles velfærd i den grad sættes under pres af, at der bliver færre og færre til at betale velfærdsregningen er det selvfølgelig problematisk at der i stigende grad detailreguleres og at rammerne for den enkelte bliver strammere og strammere. Jeg tror, at den øgede regulering i sig selv kan ende med at blive en af de væsentligste bremseklodser for den vækst, som vi alle så brændende ønsker og dermed også for regeringens ambitiøse 2020 målsætninger, idet forskningen viser at reguleringer og begrænsninger generelt mindsker væksten i et samfund.
Den historiske udvikling viser desuden, at uanset om der har været en rød, grøn eller blå regeringsledelse, så er antallet af love blot steget og steget, og hvis man ser på antallet af foreslåede lovinitiativer fra den nuværende opposition, så kan man hurtig konstatere, at tingene formentlig ville se endnu værre ud med en rød regering, men det kan bare ikke bruges som en undskyldning for den nuværende regering. Det er tid til for alvor at gøre op med formynderiet.
Det interessante i denne sammenhæng er så også, at danskerne rent faktisk har erkendt at udviklingen er et problem. Så sent som i foråret 2010 blev danskerne af Gallup spurgt til antallet af love. 42% svarede på det tidspunkt at der var for mange love og reguleringer, kun 3% synes at der skulle lovgives mere.
Det er endvidere interessant at se at flere af de garvede folketingsmedlemmer, eksempelvis Thor Pedersen og Per Stig Møller åbenbart også synes at vi er havnet med et gevaldigt problem, og
Thor Pedersen har for nylig udtalt at pressen bærer en del af ansvaret for udviklingen fordi de løfter en masse småsager ind på Christiansborg, og beder folketingspolitikerne om at forholde sig til disse. Per Stig Møller har også adresseret problemet ved i en debatbog, at foreslå at genindføre et andet kammer, på linje med det tidligere landsting, der skal sætte en stopper for impulsiv hovsa lovgivning.
Jeg har stor respekt for både Thor Pedersen og Per Stig Møller, men jeg synes de i denne sammenhæng viger udenom problemets kerne, nemlig folketingspolitikerne selv. Set fra mit perspektiv så mangler der i den grad mod og konsekvens hos de siddende politikere til at sige fra og melde klart ud, at der simpelthen er områder og sager, som det ikke tjener almenvellet, at der bliver lovgivet om. Hvis man er valgt som folkets repræsentant på tinge, så bør folket med rimelighed kunne forvente at man ikke blot lader sig forføre af medierne til at finde på ny lovgivning, der kan regulere en lille detalje, men som samlet kommer til at blokere for at vi kan udnytte ressourcerne til noget fornuftigt i den offentlige sektor og skabe gode vækstbetingelser i den private sektor.
Helt konkret mener jeg således, at der bør indføres såkaldte solnedgangsklausuler i alle nye love, der betyder at lovene automatisk ophører med at eksistere efter eksempelvis 5 år, og herefter skal vedtages igen, hvis de fortsat skal have gyldighed. Det vil betyde, at vi fremover vil undgå at have forældede love, der blot er der fordi ingen tager sig sammen til at afskaffe dem.
Desuden håber jeg, at den siddende regering vil indføre et lovstop, der dybest set skal fungere som skattestoppet, hvilket vil betyde at der kun kan vedtages en ny lov, såfremt en anden lov afskaffes. Udviklingen i antallet af love og reguleringer viser, at vi er på vej i en retning, der hverken tjener det danske samfund eller den enkelte borger. Derfor forventer jeg også at mine liberale og borgerlige meningsfæller på Christiansborg nu tager fat om nældens rod og giver sig selv et mål om at vi i 2020 som minimum skal tilbage på det antal love og reguleringer, som fandtes da systemskiftet blev en realitet i 2001. En sådan ambition vil samtidig kunne bane vejen for opfyldelsen af en række andre af regeringens gode 2020 målsætninger, der samlet set skal bringe Danmark fremad.
Læs flere liberale holdninger på: www.ulrikfink.dk
