Vestbredden: Besættelse i praksis

Da israelerne i 1980 renoverede 443, inddrog de 14 km eksisterende vej på Vestbredden og eksproprierede en del offentlig og privat palæstinensisk j...

Jesper Ørsted,

23/02/2011

Da israelerne i 1980 renoverede 443, inddrog de 14 km eksisterende vej på Vestbredden og eksproprierede en del offentlig og privat palæstinensisk jord til vejanlægget trods højlydte palæstinensiske protester. Begrundelsen var, at vejen også ville komme palæstinenserne til gode. 

Alligevel har palæstinenserne i årevis måttet leve med, at vej 443 kun må bruges af israelere, og det har haft store omkostninger for mange af dem: Palæstinensiske bønder med marker på begge sider af vejen har måttet opgive at dyrke al deres jord.

Mere end 100 småforretninger langs vejen har måttet dreje nøglen om, og områdets 35.000 beboere har måttet leve med lang og besværlig transporttid til den regionale storby Ramallah, hvilket har haft katastrofale konsekvenser i nødsituationer, hvor folk ikke er nået til det regionale sygehus i tide. 

Vej 443 blev lukket for palæstinenserne i 2002 efter flere angreb, der kostede i alt seks israelere livet.