Peter Kurrild-Klitgaard:
"Det Radikale Venstre ligger godt i valgkampen–blandt andet fordi man over længere tid, skive for skive, har høstet en vis portion moderate, borgerlige, der synes, at “nok er nok”, når det gælder VK’s samarbejde med Dansk Folkeparti. De samme “lilla” vælgere er ofte nogle, der føler sig tiltrukket af De Radikales tale om lavere marginalskatter, en ansvarlig økonomisk politik og visse klassiske borgerdyder. Man har måske hos disse “lilla” en formodning om, at De Radikale vil kunne være garanten for, at der også under en rød regering gennemføres politikker, der vil være spiselige for borgerligt-liberale vælgere. Men der mangler noget i regnestykkerne.
[...]
Dét er dem [SF og Enhedslisten], Margrethe Vestager skal være afhængig af for at kunne køre i ministerbil fra i næste uge. Folk, der ønsker en revolution i Danmark–for nogens vedkommende om nødvendigt med væbnet magt. Som vil afskaffe privat ejendomsret til produktionsmidlerne. Som vil indføre et klasseløst samfund. Og for de “lilla” vælgere er det dem, man i hverdagen skal basere et parlamentarisk flertal i.
Betyder det, at De Radikale kommer til at skulle lægge stemmer til den revolutionære politik, der loves i Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens programmer, eller som man drømmer om på den alleryderste del af venstrefløjen? Naturligvis ikke. De Radikale vil i praksis kunne blokere for forslag, der måtte komme fra den kant.
Og vice versa."
