Verdens førende ernæringsforsker: Ingen risiko ved smør og piskefløde

Harvard-professoren Walter Willett hamrede i en forelæsning torsdag i København en pæl igennem den danske debat om mættet fedt

Nikolaj F. Rasmussen,

28/05/2010

Harvard-professoren Walter Willett hamrede i en forelæsning torsdag i København en pæl igennem den danske debat om mættet fedt. Der er ikke skyggen af bevis for, at det er skadeligt, skriver Ingeniøren.

Både i Danmark og de fleste andre vestlige lande opfordrer myndighederne nemlig befolkningen til at skære ned på fedtet, særligt det mættede fedt fra kød- og mejeriprodukter, netop fordi det ifølge myndighederne giver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. I stedet skal vi, lyder det blandt andet fra den danske Fødevarestyrelse, spise mere kulhydrat, helst i form af fuldkornsbrød.

I Danmark har VCO-flertallet ellers besluttet at indføre en afgift for mættet fedt.