LEDER: Når Helle Thorning-Schmidt gør det, så kan jeg også. Sådan tænkte formand Lars Løkke Rasmussen muligvis, før han i torsdagens Berlingske meddelte, at Venstre også har et centralt valgløfte, som det påtænker at bryde: Skattestoppet.
Venstre gik til valg på, at partiet ikke ville stemme for højere skatter og afgifter, og også efter valget har Venstre forfulgt denne linje. Således forsøgte Lars Løkke Rasmussen at få hele den borgerlige opposition med på princippet om ikke at stemme for nogen skatteforhøjelser overhovedet, selvom den nye regeringe måtte lokke med "indflydelse" til gengæld. Det ville de Konservative dog ikke være med til - og nu har så altså også Venstre smidt håndklædet i ringen.
Danmark har verdens højeste skatter, og der er med tidligere Venstre-finansminister Thor Pedersens ord ikke en eneste skat eller afgift her til lands, som er for lille. Så hvorfor vil Venstre nu være med til alligevel at sætte skatter op?
Løkke forklarer:
"Vi ved godt, at hvis vi står så stejlt på vores røde linjer, at vi overhovedet ikke kan medvirke til nogen ting, medmindre vi 100 procent får vores vilje, så kan vi ikke lave nogen som helst forretninger med den her regering i de kommende fire år."
Forretninger? De borgerlige partier i Folketinget har én rolle i de kommende fire år, hvis regeringen vil føre rød skatteforhøjelsespolitik: At sige nej. Vil regeringen hæve indkomstskatten, så skal de borgerlige partier sige nej. Vil regeringen hæve forbrugsafgifter, så skal de borgerlige partier sige nej. Vil regeringen hæve boligskatterne, så skal de borgerlige partier sige nej. O.s.v.
Hvem skulle ellers gøre det?
