Venstrefløjens tavshed omkring islamisk fundamentalisme

Mens canadiske venstreorienterede var i frontlinjen i demonstrationerne mod Amerika´s krigsforberedelser i Golf´en, af gammel vane råbende de sædv...

Henrik Gøtke,

10/05/2010



Mens canadiske venstreorienterede var i frontlinjen i demonstrationerne mod Amerika´s krigsforberedelser i Golf´en, af gammel vane råbende de sædvanlige hadefulde ord mod U.S.A., så har de været mistænkeligt stille omkring muslimske fundamentalister i deres egen baghave.

Der var eksempelvis ingen reaktion fra den canadiske venstrefløj i forbindelse med afsløringerne om, at den canadiske borger Mohammed Mansour Jabarah indrømmede at være al-Qaeda terrorist. Jabarah sad i forvaring i Brooklyn efter frivilligt at have krydset den canadiske grænse ind i amerikansk varetægt ved Niagara Falls. Han var en vigtig operant i et plot mod vestlige mål i Singapore i 2001, med så mange som syv selvmordsbilbomber.

Før Jabarah´s tilståelse havde den canadiske venstrefløj kun beskæftiget sig med det faktum, at man kunne have forbrudt sig mod terroristens rettigheder, da ingen advokat var til stede, da han underskrev en formular hvor han fraskrev sig disse rettigheder. Og da amerikanske myndigheder ikke havde anklaget Jabarah, havde den canadiske venstrefløj krævet ham udleveret til Canada, portrætterende ham som et uskyldigt offer uretfærdigt holdt tilbage af en fremmed barbarisk magt. Og, som altid, blev der også fremsat anklager om racisme. Den ”illegale” behandling af Jabarah skyldtes, ifølge venstrefløjen, at han var muslim og ikke en hvid engelsk eller fransk canadier.

Men hvad der var mere skræmmende for det canadiske samfund var end canadiske, islamistiske terroristspirer, var en hændelse i juledagene i en moske i Toronto. Moskeen, ledet af somaliske muslimer, sendte en besked til deres medlemmer på Juledag, om ikke at ønske god jul til nogen, da dette ville være at ”ønske god jul til mordere”. Enhver muslim der ønskede nogen God Jul, ville ”udsætte sig selv for Allah´s hævn og vrede”.

Hvor herligt.

Moskeens direktør hævdede, at det var en yngre ansat, der havde sendt beskeden, og at dette var gjort uden tilladelse. Direktøren var dog tydeligt svag i koderne, da han blev spurgt om han ikke omgående afviste denne hadetale. Faktisk afslørede reportere, der senere tog til moskeen for at interviewe stamgæster, at de var enige i beskedens indhold. Kun efter at have været udsat for negativ omtale i medierne, afviste direktøren endeligt dette stykke hadelitteratur.

Igen, som i tilfældet med Jabarah, var der intet ramaskrig fra venstrefløjen, Multikulturalismens selvudnævnte skødehund, omkring dette stykke skamfulde hadetale. Der var ingen krav om undersøgelse og ingen demonstrationer. Og selv om en moderat muslim blev citeret for at udtale denne hadefulde udtalelse mod andre religioner, og at dette bliver mere og mere udbredt i moskeerne i Toronto hvor Wahabbism får tag, forbliver venstrefløjen tavs.

I et andet tilfælde af venstreorienteret tolerance, for hvad der normalt ville blive anset for værende intolerant, var valg til skolebestyrelser i Toronto, hvor to muslimske kandidater på grundlag af anti-homoseksuelle platforme kæmpede om tillidsposter. Igen kom der ingen hyleri kampagne imod disse. Et slående tilfælde når man ser på hvor tætte de homoseksuelles sag normalt er for venstrefløjen. I sådanne tilfælde ville venstrefløjen normalt have hylet og skreget højere en et kor af baggårdskatte, der lige var blevet trådt på kuglerne. Især hvis kandidaterne havde været kristne fundamentalister.

Én forklaring på venstrefløjens tavshed omkring islamisk fundamentalisme er, at den simpelthen ikke ved hvordan den skal reagere mod en minoritetsgruppe, der afskyr venstrefløjens skattede multikulturalisme, der ingen respekt eller tolerance har overfor andre, mener den er alt og alle overlegen, der endog inkluderer folk som Jabarah, der ville myrde ikke-muslimske naboer med lige så stor indifference, som var det et insekt af ubestemt art der blev mast.

Venstrefløjens naive og farlige utopiske vision for samfundet overvejede aldrig den mulighed, at under multikulturalismen kunne en gruppe med en magtfuld agenda og diametralt modsatte synspunkter etablere sig. I deres arrogance og svig troede venstrefløjen, at alle nye immigranter ville passe nydeligt ind i deres samfundsmæssige skabelon, og blive ikke-fordømmende multikulturalister som dem selv.

En anden grund til venstrefløjens tavshed er frygt. Muslimsk fundamentalistiske intolerance er den klippe på hvilket multikulturalismens skib i sidste instans vil forlise. Nogle venstreorienterede er bevidst om dette, men er bange for at konfrontere det, eftersom at gøre dette vil være at afsløre, at de har taget fejl omkring multikulturalismen i de seneste tredve år – og det kommer i al fald ikke til at ske. Som med Sovjetunionen er multikulturalismen endnu et fejlslagen venstreorienteret samfundseksperiment. Men venstrefløjen vil hellere se tavse til, og være vidne til samfundsdrømmens totale kollaps, end at indrømme endnu et af dens destruktive, sociale eksperimenter er en katastrofe.

Kilde: