LEDER: Liberale danskere, der argumenterer for at finansiere lavere skat med besparelser i det offentlige, må jævnligt lide den tort at blive udråbt som fjender af almindelige mennesker - de tænker kun på bankdirektører med millionlønninger, mener motivanalytikere på venstrefløjen at vide.
Påstanden har den indbyggede svaghed, at de fleste fortalere for skattelettelser jo faktisk er ganske almindelige mennesker uden millioner i banken. Op til ni procent af vælgerne stemmer f.eks. på Liberal Alliance, der som en meget central mærkesag har en lettelse af skatten, og der er trods alt ikke 360.000 bankdirektører i Danmark.
Har disse mange vælgere bare ikke nogen forståelse for deres egne interesser? Eller er det måske bare sådan, at det ikke kun er de rigeste, der har gavn af at bo i et samfund, hvor økonomien er i fremgang?
Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser faktisk, at en helt almindelig LO-familie kan vinde 46.000 kr. årligt, hvis der gennemføres reformer, som netop indeholder skattelettelser og offentlige besparelser.
Spørgsmålet er derfor: Kan man som fortaler for almindelige menneskers velbefindende tillade sig at sige nej, nej og atter nej til reformer af vores defekte velfærdsstat, mens økonomer over en bred kam fortæller, at det er de samme almindelige mennesker, det går ud over, hvis man ikke gør noget?
