Socialisterne har altid haft forfølgelsesvanvid som et af de helt store momenter i deres sektagtige organisationer, der ellers ikke havde andet at byde på end kedelige kadremøder hver eneste aften. De har spundet uendeligt med historier om de fæle kapitalister, der altid ligger på lur efter dem og deres folkepension. I deres lingo er "folket" den store helt, og "folket" består udelukkende af ærlige, flittige, dygtige og modige arbejdere, som straks går til modstand mod de store, slemme udlændinge. Det er som at høre et destillat af Erik Clausens holdninger, oplæst af Gunnar Nu-Hansen. Først var det de grimme tyskere, så blev det de grimme englændere, så var det de stygge amerikanere, og derefter "dem nede i Europa", nu EU. ______ "....Styrkeprøven mellem milliardæren fra Wall Street og den danske folkeopstand udkæmpes i landets gader, medier, internet, Det Hvide Hus, Folketinget og kongehuset....." ______ Sjovt nok er det altid kapitalister, der er slemme, selv om enhver ved, at den største fare for Danmarks eksistens har været venstrefløjen og Sovjetunionen fra 1945 til 1989. Vh Abel.