Det lykkes kronikøren hele 6 gange at skyde sine politiske modstandere (læs: de, som stiller sig kritisk over for indvandring) i skoene, at de har racistiske tilbøjeligheder. Det er i og for sig ganske imponerende på så kort en tekst, men samtidig illustrerer kronikken også på fin vis, hvorfor vi aldrig nogensinde opnår en reel debat om indvandring, forinden det er for sent. Folk på venstrefløjen afsporer altid debatten til at handle om tone, menneskesyn, etc.
"Men jeg er forbandet træt af at hviske. Jeg er træt af at lade som om, at kampen mellem racister og ikke-racister i dette land på nogen måde er tæt, når man ser, hvor få personer, Pegida.dk kunne støve sammen. Jeg er træt af at hviske blandt tusinder, når modparten råber i grupper af håndfulde. Jeg er træt at blive taget som gidsel i enhver debat om vigtige emner, når højrefløjens politikere udstiller lukningen af grænser, hjemsendelse af flygtninge og nedsættelse af kontanthjælp til nydanskere som den gyldne løsning på alle Danmarks problemer. Men jeg er allermest træt af, at vi har vænnet os til at tale om andre folks ideer og ikke kan opstille vores egne. At vi ser et behov for en værdiordfører, når de to eneste årsager er et personligt magtspil, og at man skal være ekspert i racisme for at kunne koble alt sammen med hudfarve."
