Venstre vælger at undlade at stemme når akutjob ordningen kommer til afstemning

Det er fornuftigt af Venstre at afstå fra at stemme om akutjobordningen - de kunne også med rette have valgt at stemme imod, men det er reelt uden ...

Christian Melgaard,

06/11/2012

Det er fornuftigt af Venstre at afstå fra at stemme om akutjobordningen - de kunne også med rette have valgt at stemme imod, men det er reelt uden betydning!

At ordningen er meningsløs står efterhånden klart for de fleste. Der skabes ingen nye job, men flyttes alene rundt på eksisterende. Hvis man skal sige noget positivt eller negativt må det blive negativt, fordi ordningen dels tilskynder kommuner og offentlige myndigheder til at ansætte på andet grundlag end kvalifikationer og dels måske tilskynder til at oprette nye offentlige stillinger, hvilket er det modsatte af det vi har brug for.

Ordningen er i bedste fald uskadelig, og derfor er det et fornuftigt valg at afstå fra at stemme, og dermed markere at regeringens tiltag er meningsløst.

At Socialdemokraternes svar på komiske Ali, politiske ordfører Magnus Heunicke, så langer voldsomt ud efter Venstre for den holdning, det overlever Venstre nok - godt og vel endda.