Med Løkkes noget tvivlsomme optræden på gårsdagens improviserede pressemøde har vi indtil videre nået den foreløbige kulmination på, hvad der ser ud til at udvikle sig til en bizar sag om magtmisbrug involverende Skatteministeriets departementschef, et par af den tidligere regerings spindoktorer og Venstres ledelse.
I den strøm af personsager, der har præget dansk politik i den senere år har sagen om Helle Thornings mands skatteforhold (i modsætning til andre personsager der involverere Venstrefolk, såsom f.eks. Jægerboggssagen eller sagen overbetalingen af privatsygehus under Lars Løkkes periode som sundhedsminister) fra starten værket kendetegnet, at den absolut INTET havde at gøre nogen form for embedsførelse, men udelukkende handlede om politikerens "moralske" habitus:
Man skulle tro at et erklæret liberalt parti ville have holdt sig for god til den slags (velvidende at mange af partiets egne vælgere ikke ville betænke sig et sekund for at udnytte skatteregler til egen fordel, når det er muligt), men i stedet er det nu kommet frem at Venstres ledelse, samtidig med at den kævlede løs om at vi burde fokusere på politikkens indhold i stedet for "personer", aktivt, og med alle til rådighed stående midler, forsøgte at holde liv i en usaglig smædekampagne mod landets ledende oppositionspolitiker. Lovlige såvel som ulovlige midler, åbenbart, hvis noget som helst ellers står til troende.
Alt dette har nu ramt partiet som en boomerang, hvor en undersøgelseskommision er på vej. En undersøgelseskommision, der i sagens natur vil sende ledende Venstre-folk i vidneskranken, og hvor enhver, med bare en nogenlunde politisk forstand vil have mere end svært ved at tro på bortforklaringer om, at departementchefer eller spindoktorer handlede uden nogen form fælles forståelse med Venstres topledelse.
At det er lykkedes Venstre at synke så dybt i sin egen magtfuldkommenhed kunne tjene som et fingerpeg om, dels at partiet åbenbart (modsat de konservative) intet har lært af Tamilsagen, og dels at det var mere end på tide, at det blev sendt i tænkeboks på oppositionsbænkene. Men at landet største borgerlige parti samtidig synes at have overtaget en despotisk politikforståelse, som man ellers generelt kun ser i lande, som vi meget nødigt ønsker at sammenligne os med, burde samtidig vække bekymring hos enhver, uanset politisk tilhørsforhold.
