Venstre: Private hospicer skal have offentlige penge

De Kosnervative er imod frit valg for døende

Slettet Bruger,

27/10/2009

De Kosnervative er imod frit valg for døende.

Pengene skal følge patienten - også de døende. Det mener Venstre, som nu foreslår frit valg for offentlige midler, også når det gælder hospicer. Det skriver Kristeligt Dagblad.

"Lige så vel som man har lukket op for private plejehjem, bør man kunne etablere hospice, der drives af private entreprenører, men hvor der selvfølgelig stilles nøjagtig de samme krav med hensyn til kvaliteten af pleje og omsorg til de døende. På den måde kan vi få nogle flere pladser," siger Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, til avisen.

Alle de nuværende danske hospicer drives som selvejende institutioner efter overenskomst med den region, de ligger i. Men der er mangel på pladser flere steder. I hovedstaden er der seks gange så mange ansøgninger, som der er pladser.

Hos de Konservative er sundhedsordfører Vivi Kier ikke begejstret for idéen:

"Jeg mener, det er en regionsopgave at sikre, at der er hospicepladser fordelt i landet," siger hun til Kristeligt Dagblad.

[email protected]

Kilde: