Der er ingen grund til at tage et opgør med den økonomiske politik, der blev ført da Anders Fogh Rasmussen var statsminister. Den økonomiske situation var en helt anden dengang, end den er i dag, mener flere fremtrædende medlemmer af Venstres folketingsgruppe. "Der blev ført den økonomiske politik, der var nødvendig i den tid, hvor Fogh var statsminister," siger gruppeformand Kristian Jensen.