Venstre og Konservative vil forhandle om lavere kriminel lavalder

"Det er jo sådan, at regeringen ikke har flertal

Slettet Bruger,

24/09/2009

"Det er jo sådan, at regeringen ikke har flertal. Det er den skinbarlige sandhed," siger Venstres finansordfører, Tina Nedergaard.

Venstre og de Konservative er parate til at forhandle om lavere kriminel lavalder med Dansk Folkeparti, som har kravet med til de kommende finanslovsforhandlinger, skriver dr.dk.

"Det er jo sådan, at regeringen ikke har flertal. Det er den skinbarlige sandhed. De, der vil samarbejde, er Dansk Folkeparti, og når de kommer ind til forhandlingerne, så ser vi på, hvad de har af ønsker. De vil blive vel modtaget," siger Venstres finansordfører, Tina Nedergaard, ifølge dr.dk.

Hos de Konservative kalder politisk ordfører Henriette Kjær det helt i orden, at Dansk Folkeparti kæder finanslov og kriminel lavalder sammen.

"Jeg ser et forløb for mig, der kører parallelt med finanslovforhandlingerne og kan indgå som en del af en finanslovaftale," siger hun.

[email protected]

Kilde: