Det var Venstre og Konservative, der indførte den helt igennem umulige og stærkt kritiserede fedtafgift som en finansieringskilde for at sænke personskatterne i 2009 skattereformen.
Og nu hykler både Torsten Schack Pedersen (V) og Benedikte Kiær (K) på Facebook over, at regeringen afskaffer fedtafgiften og finansierer den med forhøjelser af indkomstskatten i stedet for at spare på det offentlige forbrug.
Kritikken er vel anbragt, for regeringen burde bestemt finansiere afskaffelsen af fedtafgiften ved at spare, hvad der svarer til ca. 3 promille på verdens højeste offentlige udgifter.
Hykleriet ligger i, at Venstre og Konservative selv kunne have sparet på det offentlige forbrug i 2009 i stedet for at indføre nye idiotiske afgifter som fedtafgiften. V og K gør ét, når de sidder i regering, og siger noget andet, når de er i opposition. De kritiserer regeringen for at gøre det samme, som de selv gjorde, da de sad i regering