Parløbet mellem Venstre og Konservative er ikke længere en selvfølgelighed.
V-formand Lars Løkke Rasmussen udelod de traditionelle roser til De Konservative på Venstres landsmøde, og flere Venstre-medlemmer ser ikke længere De Konservative som naturlig del af en V-ledet regering.
En række Venstre-medlemmer mener, at De Konservative reelt selv meldte sig ud af VK-samarbejdet under valgkampen, men der er også udbredt skepsis over for De Radikale som regeringspartner. Derfor taler flere V-medlemmer nu om en ren V-regering.