Den Korte Avis skriver i dag, at Helle Thorning "stjæler Løkkes politik", og budskabet er, at regeringen har overtager to af Venstres hovedbudskaber og gjort dem til centrale piller i det kommende vækstudspil. Budskaberne er:
- at erhvervslivets omkostninger må sænkes for at skabe flere arbejdspladser.
- at det skal kunne betale sig at arbejde, og at folk må gøre en indsats.
Man kan naturligvis få den tanke, at Helle Thorning har smug-kigget på det sidste afsnit af "Borgen", men på den anden side er der tale om en proces, der er startet helt tilbage i valgkampen.
Før valgkampen blev ethvert udspil fra VK-regeringen udråbt til at være den direkte vej til den sociale massegrav - under valgkampen blev VK´s politik sat overfor et alternativ, som var den rene gavebod, hvor der var råd til alt - og efter valget er der stort set blevet ført en light version af samme kritiserede politik. Forvirring? Nej, iskold beregning.
Den eneste relevante sammenligning med Borgen er, at regeringen følger en drejebog, som har det ene formål at beholde regeringsmagten - og drejebogen justeres løbende efter det formål uden sentimentale hensyn til regeringspartiernes politiske ståsteder.
Der er ingen grund til at græde over det i oppositionen. Derimod skal man tage det som en udfordring og øge doseringen en smule for at holde distancen til regeringen. Man kan f.eks. godt forestille sig, at Venstre i regering ville have været tilfreds med en selskabsskat på 22%, men når regeringen nu har overtaget det synspunkt, så må oppositionen jo vurdere om 22% også er det ultimative mål, eller om der er plads til yderligere forbedring. LA har allerede givet svaret på det spørgsmål - der er plads til yderligere forbedring, så nu hedder målet måske 20% eller 15%?
Tør øjnene Løkke og kom op på hesten igen.
