Jeg synes Venstre udtaler lidt for meget tillid til Finansminister Corydon. Desuden savner jeg et svar fra Venstre, hvorfor partiet går ind for at give Goldman Sachs en større indflydelse end deres aktiepost er berettet til.
En af grundene til at VK Regeringen. Tilbage i 2011 ønskede Peter Christensen også at sælge DONG, men dengang var holdningen at DONG ikke skulle sælges for enhver pris. En af grundene til at DONG ikke blev solgt under VK, var finanskrisen.
I en artikel fra sn.dk dateret den 20 oktober 2011 (K vil beholde DONG i statens hænder), ønskede de Konservative også at beholde DONG, da man for 2 år siden mente at enegiforsyningen er en vigtig del af infrastrukturen.
Senest har Mike Legarth dog ikke ønsket at udtale sig på partiets vegne om salget af DONG, inden alle fakta er på bordet.
Tilbage i februar 2013 havde man mellem forligspartierne aftalt at DONG skulle tilføres privat kapital.
Den daværende artikel fra sn.dk estimerede DONGs værdi til 60 milliarder tilbage i oktober 2011. 2 år efter var virksomheden åbenbart faldet til halv pris, da Finansministeriet mente at prisen var 31,5 milliarder.
Med andre ord, et Folketingsflertal ønsker at sælge DONG, når prisen er på sit absolut laveste, altså for enhver pris til en privat aktør, der har rigeligt med lig i lasten og endda givet dem mere indflydelse i firmaet end det var nødvendigt. Samtidig afviser landets 2 største partier, at der kan laves om på en aftale, når forligspartierne reelt set kun har indgået en aftale om at Finansministeren skal forhandle på Statens vegne. Man accepterer altså ikke de normale spilleregler i dansk politik, hvor en forligspartner kan nedlægge veto.
I 2004 havde RV indgået en aftale med VKO om salget af DONG. Men da man fik Regeringsmagten skiftede man holdning. Marianne Jelved mente at den politiske dagsorden var en anden. Men på bare under halvanden år skiftede RV igen holdning fra oktober 2011 til februar 2013, hvor man igen gik ind for salget af DONG.
Tidligere energiminister Poul Nielson (s) ønsker at Staten aflyser salget, da den investerigsgruppe som er anført af Golman Sachs har hovedsæde i Luxemborg og derfor kan undgå at blive beskattet af en eventuel gevinst på aktierne.
Corydon mener altså at DONG er en bedre handel, selv når PensionDanmark efter sigende har budt mere og er skattepligtigt i Danamrk af en eventuel gevinst. Det ville også være rart at vide om PensionDanmark havde stillet de samme krav om indflydelse som GS.
Jeg har sådan set ikke noget problem med at Staten sælger ud af offentlige virksomheder. Privat kapital kan ofte tilføre mere professionalisme.. Men jeg har et problem med den manglende offentlige debat. Det er et demokratisk problem, at Corydon tror han kan gemme og undgå at fremlægge alle dokumenter for offentligheden i forhold til PensionDanmarks bud på DONG.
Som skatteborgere ejer vi alle en "aktie" i DONG og vi må som borgere få størst mulig klarhed om handlen bragt frem i lyset til offentligheden. Her er Corydons ord om at det var den bedst mulige handel ikke nok for mig.
Vores parlamentariske system, men indirekte demokrati er velfungerende. Vores politiske kultur er en anden end eksempevis Schweiz, hvor der afholdes mange Folkeafstemninger.
Men for at kunne tro på vores politikeres evne til at træffe de rigtige beslutninger, så er det vigtigt at vi kan bedømme dem ud fra deres handlinger.
Der er alt for meget hemmelighedskræmmeri i forholdet til DONG-salget. Lad os få alle fakta på bordet, således at vi har en mulighed for frit at kunne bedømme vores politiske elite, uden at vi skal tage deres ord for gode vare.
