LEDER: SF's medlemmer stemmer i disse dage i partiets formandsvalg - enten på Astrid Krag eller på Annette Vilhelmsen. Af dem, som medierne kan komme i kontakt med, stemmer klart flest på Vilhelmsen, som derfor må anses som favorit til at erobre formandsposten i SF.
Dermed synes SF at være på vej mod gamle tider igen, hvis Vilhelmsen vel at mærke bevarer sine fødder solidt plantet i luften den blå, hvor hun har dem i dag. Ungdomskvartetten bestående af Thor Möger, Astrid Krag, Mattias Tesfaye og Jesper Petersen har forsøgt at omdanne SF til et mere realistisk parti, som accepterer den økonomiske lærdom, som hersker på samfundets top, men Vilhelmsen vil noget andet.
I et læserbrev til Politiken har Annette Vilhelmsen forsøgt at argumentere for, at der er noget galt med læresætningerne i den mainstream-økonomi, som der i al væsentlighed er enighed om på Københavns og Aarhus Universitet samt i Finansministeriet, hos De Økonomiske Vismænd og i DREAM-gruppen. Imidlertid har hun gjort det så amatøragtigt, at hendes egentlige ærinde er blevet alt for tydeligt: Hun aner intet om forudsætningerne hos beherskerne af de "gængse regnemetoder" - den kommende SF-formand kan bare ikke lide konklussionerne fra økonomerne, så hun vil så inderligt gerne tro, at regnestykkerne og teorierne ikke holder.
Dermed repræsenterer Annette Vilhelmsen meget tydeligt det SF, som var engang, men som af det nye regerings-SF er blevet holdt nede. Vi har at gøre med et SF, som ikke bekymrer sig om, at der findes en virkelighed, som sætter grænser for, hvilke dagdrømme man i praksis kan gennemføre. Man har måske nok hørt om tyngdeloven, og man anerkender den også nødtvungent, når det nu ikke kan være anderledes, men de økonomiske love anser man for at være et fupnummer, som kapitalens lakajer bruger til at modarbejde utopias komme.
Vilhelmsen er fra det SF, som kan sige hvad som helst og tro hvad som helst, fordi det igennem årtier er blevet vænnet til, at det er konsekvensløst grundet partiets afstand til den magt, som ville have resulteret i drømmenes møde med den disciplinerende virkelighed.
Ungdomskvartettens forsøg på at skabe et mere jordnært SF havde fortjent en bedre skæbne end at ende med Annette Vilhelmsen som formand. Nuvel, det hele kan måske få en ende, førend mange tror.
