Vendekåbe Prisen - 2010

Det er med ophøjet fornøjelse, at jeg hermed kan offentliggøre vinderen, af årets Vendekåbe Pris

Torben Nielsen,

29/12/2010

Det er med ophøjet fornøjelse, at jeg hermed kan offentliggøre vinderen, af årets Vendekåbe Pris.

Vendekåbe Prisen gives til politiske partier eller enkeltstående politikere som, gennem kalenderåret, har givet udtryk for én holdning vedr. ét emne, i den offentlige debat – det være sig: Live interviews, trykte udtalelser og interviews, blogindlæg og kommentarer til blogindlæg m.v. - og efterfølgende givet udtryk for en anderledes/modsat holdning til samme emne, på baggrund af f.eks. meningsmålinger eller den offentlige debat.

For at give et retfærdigt billede af argumentationen fór, både nominering og den endelige ”sejer”, vil jeg tillade mig, at gå en anelse tilbage i året 2010 – nærmere præciseret til: 18. november 2010, kl. 20.00, Debatten på DR2.

Denne udgave af Debatten har Clement Kjersgaard givet overskriften: Er DK bundskraber eller foregangsland? Ca. 33 minutter inde i debatten træder Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF) og Anders Samuelsen (LA) ind på ”scenen”. Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, bliver spurgt – direkte af Clement Kjersgaard – om LA's udspil: Åbne grænser, lukkede kasser, ikke ligeså godt kunne være Venstres forslag, eller rettere: Politik?

Hertil svarer Karsten Lauritzen at det er ikke muligt – Venstre ønsker ikke at mennesker skal ligge i rendestenen og rådne op. Ét er at lukke for sundhedskassen men hvad med alle de andre kasser?

Integrationsordføreren, fra Venstre, siger altså – i primetime på landsdækkende tv – at Venstre ikke går ind for åbne grænser og lukkede kasser men hellere vil sortere i indvandringen med et pointsystem, der – iht. V, DF og K – stiller krav til indvandrerne.

Den 29. december, 2010, går Venstres beskæftigelsesminister – Inger Støjberg – på skærmen i landsdækkende tv og udtaler at: Indvandrer skal ha' MINDRE velfærd.

Nu bebuder Venstre at det skal undersøges om hvorvidt det kan lade sig gøre, at skabe mere lukkede kasser i den danske velfærdsmodel.

Som almindelig dansker og vælger må jeg sige, at dét ér da en kovending uden sidestykke – på ca. 41 dage ændrer Venstre deres politik på dette område – fra: Vi vil ikke ha' mennesker til at rådne op i rendestenen, til: Vi skal se på om de åbne kasser kan lukkes for indvandrer.

Gad vide om denne ”undersøgelse” af den danske velfærdsmodel var kommet på Venstres program i valgkampen, hvis ikke vælgerne, i snesevis, var ”flygtet” til Liberal Alliance – som jo faktisk gennem meget lang tid har sagt: Åbne grænser, lukkede kasser (du er velkommen i DK, hvis du ka' forsørge dig selv i en periode og ikke være DK til last).

Det er muligt, at se Debatten fra den 18. november 2010, samt Go' morgen Danmark fra 29. december 2010 (Inger Støjberg), hvis man ved selvsyn vil overvære denne Vendekåbe politik.

Med andre ord, så går Vendekåbe Prisen, 2010 til: Venstre for deres fantastiske tredobbelte Lutz med halv skrue og vælgerleflen, i forbindelse med den offentlige debat om: Velfærden i DK.

 

...TILLYKKE...

Kilde: