Velkommen til politistaten

Asger Jon,

23/11/2010

... Københavns Politi [vil] i fremtiden ved store begivenheder med risiko for mange anholdte have mobile festivaltoiletter til rådighed. De anholdte skal ikke risikere at sidde i timevis på jorden uden at kunne komme på toilettet

Velkommen til politistaten Danmark. Her har du 0 rettigheder. Hvis et par magtliderlige politiledere ønsker det, kan de tage dig og din familie til fange uden grund og ydmyge dig offentligt. Københavns politi viser her med al tydelighed, at masseanholdelser bliver en del af hverdagen for din ret til at demonstrere, idet de koldt og kynisk planlægger at udsætte dig og dine nærmeste for det. Vi kan takke de nationalkonservative frihedshadere for denne situation. De har set en masse unge mennesker blive udsat for dette her, derfor kan de lide det, for unge mennesker er bare dumme idealister, der skal sættes på plads.

Hvor mange mennesker vil undlade at gå til demonstrationer nu, når de ved, at staten og politistyrken ALTID har ret, at almindelige mennesker har 0 rettigheder, og at politilederne ligefrem systematisk planlægger disse forbrydelser. Jeg vil stærkt anbefale alle politibetjente at nægte at adlyde ordre, hvis de bliver beordret at anholde i hundredevis af uskyldige mennesker, for en dag kommer der et retsopgør, og det er INGEN undskyldning at sige, at man adlød ordre.