Velkommen til Kristendemokraterne i Folketinget

Det var en udsøgt glæde ved dages pressemøde at vide at Kristendemokraterne (KD) endnu en gang er at finde på Christiansborg

Aslaug Ruotsalainen,

22/06/2010

Det var en udsøgt glæde ved dages pressemøde at vide at Kristendemokraterne (KD) endnu en gang er at finde på Christiansborg. En kedelig ting var dog Ekstra Bladet's overskrifter og roden rundt i Per Ørum Jørgensen fortid.

Som formanden for Kristendemokraterne udtrykte det: '..hvis vi ikke kan tilgive Per Ørum's fortid hvem kan så'. Se der taltes sande ord.

Politik er på så mange punkter væsentlig og naturligvis vigtig i ethvert samfund. Men når politik bliver 'andedamssnak' og sladder om en hals er det foragteligt.

I sagen Per Ørum har jeg personligt den dybeste respekt såvel for ham som for KD. Det kræver sin mand at turde igen at stille op ihukommende hvordan aviserne har skrevet om ham. Dermed mener jeg netop at ham har et budskab, at han tør 'kæmpe mod vinden' og ikke mindst de der latterligører ham og skriver at han '..nu er hellig'.

Alene ordvalget viser hvorledes een enkelt fortrædelse kan være fatal men hvorfor skal man køre på det enkelte menneske der blot er et menneske der begår fejl. For, - når det kommer til stykket kan ingen sige sig fri for at have forbrudt sig mod et eller andet. Men at beskylde et menneske, at køre hetz fordi han forbrød sig mod såvel færdelsloven såvel som mod sig selv det giver ingen mening.

Jeg er overbevidst om at Per Ørum er den der har lidt mest pga. den uheldige gerning her i år. Han tog konsekvensen og har ganske givet bedt til Gud om hjælp med sit alkoholproblem.

Det er flot at stå frem og indrømme den slags - det fortjener respekt at han turde være ærlig omkring hvad der skete og den fejl han begik mod samfundet (det kunne være gået ganske galt) men ikke mindst det svigt han oplevede overfor sig selv og sin Gud.

Som indremissionsk er moralen stærk og derfor er det naturligt at Per Ørum, der er opvokset indenfor missionen, har gransket sig selv ganske nøje og ihukommende det bør vi alle respektere og tilgive et menneske der tør være ærlig også om sine fejl.

For hvor er der mange politikere der søger at gøre alt for at skjule der mere eller mindre heldige udtalelser/fortrædelser samt gerninger. Om man så politisk er enig med Per Ørum er en helt anden sag men respekten for mennesker Per Ørum er vigtig.

Der er så få politikere der udviser den så vigtige medmenneskelighed og istedet for diverse spindoktore kunne det nok hjælpe dem at være sig selv; at vise deres overbevisninger, deres grund til at kæmpe for deres sag.

Igår skrev jeg en note ang. Margrethe Vestager's smukke og inderlige tale 'Det Danmark jeg drømmer om' og tager man det 'politiske' ud kan ingen da være i tvivl om at M.V. vitterligt er en politiker som gør noget for sagen af ren og skær overbevisning.

Der er politikere der tør vise hvem de er som mennesker og det er dét der skal respekteres og så er det komplet uvæsentligt hvilket partibogstav der står bag deres navn. Det er mennesker, politikere, der tør være det menneske de også var da de blev valgt ind og ikke som mange andre desværre blev lidt for magtsyge, lidt for politicerede. Det er da ikke disse mennesker som befolkningen kan relatere til og det er netop de samme mennesker der forårsager den tiltagende politikerlede.

Folket har brug for mennesker der vil det gode. Folk de kan forstå, folk der handler efter deres overbevisning og ikke for noget som helt andet.

Det menneskelige element, den menneskelige politiker, findes i ethvert parti og det er værd at tænke på inden man sætter sit kryds. Ikke hvem der 'virker bedst', har taget flest 'PR-kurser' eller lign. men hvem du kan forholde dig til, skrive til og vide om hvem at de altid vil gøre det rigtigste for alle borgere i dette land. Her til morgen noterede jeg mig en herre ved navn Kasper M. der mente flg.: Hvis man vil fremskynde processen, kan man overveje at lade Per Ørum Jørgensen være flankeret af f.eks. en tidligere pornomodel og en pensioneret abortlæge ved opstillingen til næste folketingsvalg. Hvis én omvendt synder i spidsen af partiet er godt, så må tre være tre gange så godt. Og det er da en efter min mening perfid holding at indtage for - er vi ikke alle mennesker med fejl.

Nej, Kasper M. tager fejl med sine mere eller mindre hadefulde ytringer og dét kan aldrig være godt for nogle.



Kilde: