Det er helt præcist af Venstre, når flere (eks. Inger Støjbjerg) betegner 3Fs metoder som mafia og bølle-metoder.
Og hvor har de dog ondt af sig selv i 3F.
De er nogle klynkerøve.
Her har 3F og alle de andre røde fagforeninger igennem 40 år siddet hårdt på magten over de danske arbejdspladser og uddannelser, en magt som de har udøvet med metoder taget direkte fra alle totalitære samfunds sorte bog: nemlig infiltrering af socialiteten og mobning af anderledes tænkende.
Og så vover disse koldkrigere ovenikøbet sig at fremstille sig selv som ofre!
Det kan da godt være at det står i loven at de røde må gennemføre sympati-aktioner, som reelt kan ødelægge en virksomheds mulighed for at reklamere for sig selv (hvilket er et angreb på ytringsfriheden) og at overleve (hvilket er et angreb på den personlige ejendomsret) og det kan da også godt være at det et eller andet sted står i loven at de røde fagforeninger har ”ret” til at mobbe både arbejdsgiver og arbejdstagere, hvis arbejdsgivere og arbejdstagere ikke vil melde sig ind i de rødes klub (hvilket er et angreb på foreningsfriheden), men hvis loven giver den slags rettigheder kan det kun skyldes at vores land, har været igennem en lang periode hvor socialisterne har haft alt for megen magt over og i det danske samfund.
For de nævnte metoder er totalitære overgreb mod menneskets grundlæggende friheder.
Og når man tænker videre så må man da også spørge sig selv om hvilken indflydelse det egentlig er, som de røde fagforeninger har tilkæmpet sig på de danske arbejdspladser.
Hvis de røde fagforeninger føler sig berettiget til at mobbe synligt, føler de sig vel også berettiget til at mobbe u-synligt?
Jeg kan da selv huske da jeg i 70-erne arbejdede hver lørdag, som rugbrødspige på Røde Vejrmølle.
Her blev der bestemt ikke lagt fingre imellem.
Hvis folk ikke ville betale kontingentet til den røde fagforening blev de mobbet til menneskepulver.
Og sådan - tror jeg - er de røde fagforeningers magt stadigvæk.
Og derfor må man også spørge sig selv om hvem det egentlig er der bestemmer på arbejdspladserne.
Hvem bestemmer hvem der får job og hvem ikke.
Og hvem bestemmer hvem der får lederstillinger og hvem ikke.
Tænk blot på de der laver sympati-aktioner, her.
Hvordan har de borgerligt indstillede medarbejdere det mon i Post Danmark?
Tør de sige deres mening? Er der måske nogen af dem der har lyst til at støtte Vejlegården?
Og hvad sker der hvis de gør det?
Bliver de så mobbet ud af deres job?
Eller er alle Post Danmark-medarbejdere måske socialister?
De røde skal ikke have lov at kalde den slags for frihed.
Og de skal slet ikke kalde det for demokrati.
Det er totalitært er det.
Socialt tryk (aka: mobning) er noget af det allermest EFFEKTIVE og allermest USYNLIGE der findes, når det gælder magtudøvelse.
Mange vil slet ikke opdage at de bliver ført ved hånden.
Og det er en rigtig uhyggelig samfundsstruktur.
Prøv blot i tankerne at udskifte de røde fagforeninger med Scientology, Indre Mission eller Moon-bevægelsen. Eller med KGB og STASI.
Derfor er det også på høje tid at der bliver taget et opgør med de røde fagforeninger, og deres illegitime – men tilsyneladende lovfæstede – ”ret” – til at mobbe anderledes tænkende.
Og derfor var jeg også ved at falde ned af stolen, da Povl Erik Skov Christensen omtalte sig selv som David og arbejdsgiverene som Goliat.
Jeg synes at 3F-erne og deres politiske venner hos Socialdemokraterne, er nogle KLYNKERØVE, når de fremstiller sig selv som ofre.
Ofrene er os, de danske lønmodtagere, fordi vores foreningsfrihed undergraves, og fordi vores tilknytning til og sociale integritet på arbejdspladserne kan ødelægges af den røde ”mob”.
Og offeret er det danske samfund, fordi de røde fagforeningers alliance med frygtsomme arbejdsgivere har ødelagt den danske konkurrenceevne.
Og sidst men ikke mindst er offeret den danske vækst, fordi ingen i dag kan starte virksomhed udenom de røde fagforeningers krav om både det ene og det andet.
Det vil være meget bedre at ting som mindsteløn og mindstekrav blev reguleret ved lov. . .
. . . DELS fordi dette vil gøre det nemmere at gennemføre en intern devaluering, hvilket ville
forbedre den danske konkurrenceevne betragteligt, samtidigt med at den beskytte mod
østarbejderne, -
. . . DELS fordi dette vil synliggøre sammenhængen mellem den slags krav og
konkurrenceevne, men også
. . . fordi dette vil tage magten fra de mobbende røde fagforeninger og luften ud af deres
anti-demokratiske og anti-liberale metoder.
mvh Ane K Due
