Pas på erhvervslivet, siger Tjekkiets præsident. Virksomhederne allierer sig med følgagtige politikere for at få deres bid af klimakagen, advarer Václav Klaus. Tjekkiets præsident, Václav Klaus, undlader ikke at ironisere over den voksende snestorm, da han tirsdag i København angriber de forskere, politikere og erhvervsfolk, der taler for at begrænse den globale opvarmning.