Var Sohn 14 år?

Det er med interesse jeg læser føljetonen om Sohn, og hans 20 års prædiken om bedring og tilgivelse

Ikke angivet Ikke angivet,

23/11/2011

Det er med interesse jeg læser føljetonen om Sohn, og hans 20 års prædiken om bedring og tilgivelse.

Hvis man fjerner følelser fra fakta, hvilket er vanskeligt, er der for mig en del interessante spørgsmål tilbage.

Jeg må indrømme at som jeg bliver ældre vejer etik, oprigtighed og idealisme gradvist højere end kyniske karriere mål samt legaliseret korrekt spin, men det er det muligt jeg stadig falder for følelsesmæssige udtryk ...

1) Ole Sohn kan ikke i en alder af 36 år se kommunistisk undertrykkelse, han er blindt begejstret ved de Kommunistiske såkaldte fordele ved at regere ved magt og undertrykkelse, selv Mette Frederiksen ved at i en alder af 36 år er det for sent at ændre adfærd, hvad har ændret livssynet for en Ole Sohn fra han var 36 år gammel?

2) Ole Sohn går bodsgang ved at nedgøre og svine alt han tidligere troede på i en alder af 36 år og opefter, hvorfor mon? Er det fordi han i en alder af 36 år har set lyset, eller er det fordi hans projekt er kuldseglet og han skal finde en ny karriere.?

3) Ole Sohn mener det er ok at lyve for at bevare det politiske projekt, tilsat sympati med dem der ville blive fyret hvis DKP lukkede, hvad afholder Sohn fra at lyve idag hvis det fremmer det politiske projekt? Han mener jo at det politiske projekt går forud for ærlighed.

4) Argumenterne for at Ole Sohn er ok, er idag at han er stemt ind de seneste 6 valg, men det var da før befolkningen kendte til disse ting, fortiden har jo ikke indhentet Sohn før nu eller hvad?

5) 20 års hemmeligheder er vel ikke forældet fordi det har været holdt hemmeligt, skandalen må vel være at det tog 20 år at blotlægge.( ikke at sammenligne at HTS skattesag er en skandale nu grundet lækage i stedet for uberettiget fradrag der er forældet og derfor juridisk ikke skal betales tilbage)

6) Skal Ole Sohn nu medvirke til at straffe og irrettesætte multinationale firmaer der overfakturerer for at undgå Dansk skat? Hvordan kan selv den rødeste vælger retfærdiggøre dette? (ikke at det ikke er retfærdigt men det er lysende dobbeltmoralsk)

7) Hvorfor lukker Sohn arkiver hvis han har gået bodsgang og der intet er at skjule.?

8) Hvorfor er 20 år den magiske grænse for at sandheden er forældet?

9) Hvordan kan Ole Sohn svine systemet og spille naiv da han selv i en alder af 36 år tilsluttede sig 100%, hvad er der sket fra Ole Sohn var 36 til 56 der gjorde at hans overbevisning og adfærd er ændret så radikalt? Hvorfor har OS intet ansvar?

10) Hvorfor refererer man til en oppositions hetz når det er pressen der finder nye oplysninger.

11) Sidst men ikke mindst, jeg har tidligere skrevet og advaret om at en statsminister uden moral har uendeligt vanskeligt ved at prædike moral til folket, hvordan kan HTS overbevise OS om han er umoralsk når hun selv har sat standarden?

Jeg er temmelig sikker på enden er nær for OS, på pressemødet idag udtalte HTS hun "STADIG" har tillid til OS, men hendes irritation og fumlen med sagen viser tålmodigheden er ved at være brugt op.

Villy's support på vej hjem fra Regnskoven i Qatar er ligeledes ved at være desperat.

Forhåbentlig vil denne sag vise at intet spin, uanset med hvor mange dygtige spindoktorer, kan erstatte sandheden, og dermed farvel Sohn.

Kilde: