Der er noget galt med retssikkerheden i Danmark når Skat kan tage sager op. Føre sagen for skattekroner. Når Skat så taber sagen, de selv har indledt, så kan skattesubjektet desværre ikke få dækket sagsomkostningerne.
I dette tilfælde har det således kostet 800.000 kr. at forsvare sig mod Skats påstande.
Gad vide hvor mange der opgiver at får sager mod Skats beskyldninger fordi det simpelthen er dyrt selvom man vinder sagen.
Det vides ikke, men det forekommer nok en del.
Problemet er, at Skat kan føre en aggressiv politik og på den måde skabe præcedens for egne fortolkninger af skattelovgivningen ved at skattesubjekterne ikke har råd til at kræve sin ret.
Det må som minimum være muligt at få dækket sine sagsomkostninger når man vinder en sag mod offentlige myndigheder. Især når det er en offentlig myndighed, der selv har startet sagen.