Fårevejle Kirkeby kom flere af Venstres folketingskandidater ved en fejl op at hænge i lygtepælene. Andre steder i landet har S-kandidater sneget sig med på EP-valgplakater. Radikale har skrevet på bagsiden af en valgplakat. De oplyser, at det er gjort af hensyn til genbrug.
Spørger man Niels Nørgaard Kristensen, der er lektor ved statskundskab på Aalborg Universitet, er der ikke nogen tvivl om ulovligheden i partiernes ageren:
- Man må simpelthen ikke hænge plakater op til folketingsvalget, før valget er udskrevet. Det er klokkeklart. Den kan ikke gradbøjes, siger han til TV 2.
Niels Nørgaard Kristensen fortæller, at det er normalt, at plakaterne blot bliver taget ned igen. Og derfor kan det være, at nogle partier er villige til at løbe en risiko, siger han.
Sanktionerne er små, og vigtigheden af plakaterne er nemlig vigtig. Ikke mindst for de unge vælgere, der bliver opmærksomme på kandidater. Særligt de ukendte.