Valg afgør dansk økonomi

Folketingsvalget bliver blandt de varmeste emner også på den økonomiske scene i 2011

Christian Ellegaard,

09/12/2010

Folketingsvalget bliver blandt de varmeste emner også på den økonomiske scene i 2011. Udfaldet kan få store konsekvenser for Danmarks vej ud af krisen, mener et bredt udsnit af landets økonomer.

Når danskerne går til stemmeurnerne senest til november kan både de offentlige finanser og det pressede danske arbejdsmarked blive direkte påvirket. Og valget kan rokke ved økonomien for alvor, lyder det fra et klart flertal ud af 11 økonomer, borsen.dk har spurgt.