"Ti cigaretter om dagen eller tre cigarer har jo aldrig skadet et menneske.En almindelig bayrer kan drikke fire glas øl om dagen uden at være i farezonen for noget som helst. Det er intet andet end indskrænkninger til fordel for et lille mindretal; en højeste værdi, som vi alle skal bøje os for. Men hvem har egentlig givet disse tyranner myndighed til at tyrannisere os? Hertil vil de svare: Værdierne giver os den bemyndigelse."
"Det er politiske grupper, der udgiver deres politiske ideer for værdier. I dag er der ingen, der vil tale om den nordiske kultur og race eller latinité eller de andre raceforestillinger, fordi vi ved, at det alt sammen er fiktioner. I stedet har vi indført det europæiske værdifællesskab eller det transatlantiske værdifællesskab, som imidlertid også beror på fiktioner. Dette angivelige værdifællesskab, som for eksempel NATO, påtvinger resten af verden, hvordan menneskerettighederne skal se ud, hvad frihed er, hvordan demokratiet skal fungere. Og når det ikke sker, føler de folk, der står bag, sig bemægtiget til at marchere ind og bringe folk til fornuft."
Læs hele klummen i Weekendavisen: Værdiernes tyranni