Vælgerne siver fortsat fra rød blok

Socialdemokraterne går frem, men de andre partier i rød blok taber terræn, viser ny meningsmåling fra Voxmeter Statsminister Helle Thorning-Schm...

koraltop

08/09/2013

Socialdemokraterne går frem, men de andre partier i rød blok taber terræn, viser ny meningsmåling fra Voxmeter

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har stadig problemer med at trække vælgere fra blå til rød blok, og effekten fra regeringsrokaden i august lader tilsyneladende vente på sig.

Det viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Godt nok kan Thorning glæde sig over, at Socialdemokraterne står til 20,8 procent af stemmerne mod 19,2 procents opbakning for en måned siden.

Men de to andre regeringspartier De Radikale og SF mister samtidig terræn og går henholdsvis 1,4 og 0,8 procentpoint tilbage til 7,9 og 5,5 procent i forhold til sidste måneds måling.

Da Enhedslisten samtidig står til 9,8 procent og dermed har mistet 1,4 procentpoint siden august, kan rød blok kun mønstre en samlet vælgeropbakning på 44 procent.

At tænke sig, at vi skal igennem 2 år mere med denne fallit-regering er næsten ikke til at bære... 

http://www.fyens.dk/article/2362355:Indland-Fyn--Ny-meningsmaaling--Vaelgerne-siver-fortsat-fra-roed-blok

Kilde: