Jeg elsker når journalister positivt beviser deres nul-kompetencer:
Vælgerflugten fra Socialdemokratiet ser ud til at være stoppet i denne omgang. For første gang siden folketingsvalget i september er vælgertilslutningen stigende.
Hvor lyder det godt og dramatisk. Der er kun et lille problem: Det er ikke sandt, på den objektivt konstatérbare måde.
Berlingske Barometer over meningsmålinger indeholder en liste over de seneste (20+) meningsmålinger. Hvis man derinde sammenholder målingerne fra Voxmeter fra d. 23/10-2011 og d. 30/10-2011, så opdager man at henover den uge steg S fra 20,5% til 21,0%...
Målingerne er udført af det samme institut, Voxmeter, som Ritzau bruger til at skrive denne historie ud fra. Jeg formoder at Ritzau har bragt begge de tidligere målinger som nyheder/historier, da Voxmeter er deres foretrukne insititut for meningsmålinger.