V: Nye afgifter er nødvendige for miljøets skyld!

Venstre starter nytåret med en bombe for landbruget: flere afgifter er nødvendige for miljøets skyld

koraltop

02/01/2012

Venstre starter nytåret med en bombe for landbruget: flere afgifter er nødvendige for miljøets skyld.

Grunden er tilsyneladende at den såkaldte "behandlingshyppighed" ikke er lav nok. 

Man har sigtet efter en hyppighed på 1,7, mens den i 2009 var 2,58 og i 2010 2,80 (nyeste tal). 

Og det mener Henrik Høgh fra V ikke er godt nok. Høgh vil derfor have en såkaldt "belastningsafgift" - dvs. en afgift der betales efter hvor meget midler belaster miljøet, så landmændene vil vælge de mindst skadelige. 

I teorien er ideen god nok - hvis ikke det var fordi grundlaget er forfejlet. 

De senere år har landbruget mistet en stor del af de virksomme midler de tidligere har kunnet bruge - det vil sige, at der efterhånden er meget få midler tilbage der reelt virker. Landmanden står desuden meget sjældent med valget mellem flere forskellige midler - og af de midler der er tilbage er de mest giftige allerede væk. Landmandens valgmuligheder er derfor oftest: sprøjte eller ej - og vælger man endelig at sprøjte er det forbundet med meget store omkostninger - for midlerne og timerne der går med arbejdet er dyre. Man sprøjter med andre ord ikke for sjov!

Reelt forsøger man derfor at indføre et incitament til at ændre opførsel - men valgmulighederne er der  bare ikke - ud over at holde helt op. 

Ydermere er grundlaget for at behandlingshyppigheden ikke er faldet lidt de samme: de mest virksomme midler er væk - og når du kun har de mindre virksommme tilbage vil behandlingshyppigheden automatisk gå op. Man er altså allerede på vej den rigtige vej - nemlig mod mere skånsomme midler - man måler bare på en faktor der ikke siger noget om det - tværtimod.

Forslaget er et super eksempel på at politikere er gode til at lave love - men at det bliver et stykke skrivebordsarbejde der måske nok har signalværdi, men som skader mere end det gavner.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47161610:v-det-haster-med-nye-pesticidafgifter.html?forside

Kilde: