"Usmagelig" kampagne skal skræmme rygere

En ny kampagne mod rygning vil i de næste måneder køre i fjernsynet og på nettet

Slettet Bruger,

05/10/2009

En ny kampagne mod rygning vil i de næste måneder køre i fjernsynet og på nettet. Kampagnen vil indeholde stærke billeder af indre organer ødelagt af kraftig røg. Usmageligt, mener Liberal Alliance.

Blødende, overskårne hjerner og hovedpulsårer, som bliver malket for gulligt fedt, bliver en del af hverdagen for den danske tv-seer og internetbruger, når sundhedsminister Jakob Axel Nielsens nye skræmmekampagne mod rygning folder sig ud. "Det er ikke sagligt," siger Liberal Alliances sundhedsordfører Simon Emil Ammitzbøll i en pressemeddelelse.

"Kampagnen er usmagelig. Naturligvis skal danskerne oplyses om sundhedsfarerne ved at ryge, men der er slet ingen grund til at skræmme og udpensle på den måde," siger Simon Emil Ammitzbøll, og fortsætter:

"Hvad bliver det næste? Skal alle danskere med et BMI over 25 tvinges til at overvære, hvordan en fedmeoperation foregår? Det virker som om, at sundhedsministeren først er tilfreds, når vi alle sammen er slanke, røgfri og har hvide tænder. Det er skræmmende."

[email protected]

Kilde: