USA undrer sig: Forbereder Kina sig til cyberkrig?

I lyset af frygten for krig i cyberspace, har USA i flere måneder forgæves forsøgt at presse Kina til indrømmelser vedrørende to episoder i marts o...

Ikke angivet Ikke angivet,

23/11/2010

I lyset af frygten for krig i cyberspace, har USA i flere måneder forgæves forsøgt at presse Kina til indrømmelser vedrørende to episoder i marts og april, hvor omkring 15 procent af den samlede nettrafik pludselig blev routet igennem Riget i Midten. En stor del af blandt andet den amerikanske nettrafik - herunder Senatets, Forsvarsministeriets og NASA's trafik - blev i 18 minutter sendt gennem kinesiske statsservere. Det skete, da først teleselskabet IDC og siden det statslige selskab China Telecom sendte forkerte routing-informationer ud i op mod 37.000 netværk og dermed tiltrak trafikken. Men nu nægter China Telecom i en officiel udtalelse, at selskabet skulle have kapret nettrafikken med vilje, skriver BBC. Den kinesiske regering har indtil videre nægtet at udtale sig om tiltrækningen af de store mængder internet-trafik. Kan bruges med onde hensigter Sagen er genåbnet i routet igennem Riget i Midten, som den USA-Kina Økonomiske og Sikkerhedsmæssige Kommission for nyligt har fremlagt i USA's lovgivende forsamling, Kongressen. "Beviser i forbindelse med denne hændelse angiver ikke klart, om det var begået forsætligt og i bekræftende fald til hvilke formål," lyder det ifølge rapportens side 249. Samtidig hævder rapporten, at flere sikkerhedsfolk har anført muligheden for, at fejlen i de kinesiske netværk kunne udnyttes til ondsindede hensigter.

Kilde: