Uruguay nærmer sig Aliança do Pacífico

Latinamerika er en af de mest interessante steder at sammenligne effekterne af forskellige økonomiske modeller

Niels_Westy_Munch-Holbek

12/08/2012

Latinamerika er en af de mest interessante steder at sammenligne effekterne af forskellige økonomiske modeller.

På den ene side har vi Mercosur med Argentina, Brasilien, Uruguay og Venezuela (Paraguay er suspenderet indtil marts 2013) - Her er verden en trussel og man er stadig ikke kommet videre end en merkantalistisk opfattelse af international handel.

På den anden side har vi Aliança do Pacífico bestående af de seneste års to mest succefulde økonomier Chile og Peru, samt den "nye stjerne", Colombia og Mexico. Her er globaliseringen en positiv udfordring og vækst og velstand er øverst på dagsorden.

Mit bud er at inden dette årti er ovre, er Uruguay ikke længere medlem af Mercosur men af Aliança do Pacífico i stedet og med god grund. For det er der fremtiden ligger. De 4 lande står allerede for over halvdelen af Latinamerikas samlede eksport (det dobbelte af Mercosur), mens man forventes at overhale Mercosurs BNP indenfor få år.