(Dette indlæg om valgretsalderen er over to år gammelt, men det er stadig yderst relevant i disse dages debat)
Visse politikere er helt vilde for, at stemmeretten sættes ned til seksten sprøde år. Sjovt nok er det de røde politikere, hvilket ikke kan overraske dem, der har prøvet at deltage i et prøvevalg på et gymnasium. Resultatet bliver altid noget med minimum 92 % til de røde. På handelsskolerne er udfaldet anderledes, men når eleverne herfra når ud i den virkelige verden og oplever, at de er uduelige, skifter de til de røde senere.
Så det er simpelthen stemmekvæg som indfanges. Skidt da med at alle under atten år fatter: Intet. Overhovedet. Af noget som helst. Børn i den aldersgruppe interesserer sig for tre ting: Sex, computerspil og hvordan de får fat i et par endnu større Dolce&Gabbana solbriller for de penge, de slap for at betale skat af. De har absolut intet begreb om, hvordan den virkelige verden fungerer. Ingen af dem betaler for deres egen mad, deres forældre curlede dem hele vejen, og de fleste har aldrig lyttet til Black Sabbath.
Lad os se det i øjnene: På trods af at folkeskolelærere har sikret sig rettigheder, som tillader dem at sove på sofaen i elleve af årets uger og at have højst tolv arbejdstimer i resten, hvor de i øvrigt er stort set umulige at afskedige, uanset hvor mange små uskyldige hjerner de smadrer, så er de ikke særlig kløgtige. Ingen af de lærere, jeg kender, er i stand til at se objektivt på noget emne. Derfor, da de er røde, indoktrinerer de eleverne. Jeg tror ikke på konspirationsteorier; de gør det, fordi de er jævnt begavede. De fatter ikke, hvad de gør.
Når jeg tænker tilbage på folkeskolen, husker jeg min historielærer, som tordnede mod dødsstraf den ene uge og næste uge fortalte, hvordan hun frydede sig, da kollaboratørerne blev pløkket uden rettergang efter 2. verdenskrig. Da jeg, som syvende klasses elev og ikke engang Mensa materiale, forhørte hende om dobbeltmoralen, efterlod jeg hende stående med åben mund. Hun fattede intet. Jeg husker også min klasselærer, som inddrog en klassekammerats sølle præmie på hundrede kroner i en tegnekonkurrence til klassekassen, fordi han skulle være solidarisk. Gudfader bevares, hvor var de mennesker dumme og indskrænkede. Og de formede og former stadig unge mennesker, som ikke er i stand til at sige fra, fordi gruppepres har så stor indvirkning i den alder. Netop derfor vil de røde gerne have fingrene i deres stemmer.
Først og fremmest burde stemmeretten sættes op til enogtyve år. Mindst. Dernæst skulle man først få stemmeret, efter man havde betalt mindst 200.000 kroner i skat, forudsat vi beholder vores dybhavsagtige skattetryk, hvilket er cirka ligeså sikkert, som at jeg drikker seks dåser Finkbräu fra Lidl hver uge. Og så skulle man kunne fyre de skide folkeskolelærere. Om jeg fatter, at man prioriterer en lærers jobsikkerhed over de klassevis af mindst femogtyve børn pr. styk, de får lov at ødelægge og demotivere. Gid de snubler og falder ned af en trappe en sen aften. Desværre afskyr jeg sådanne metoder. Jeg er jo ikke rød, selvom det ville være meget nemmere.
(Bitter Blog læses bedst på Bitter Blog)
