Det er med gru, jeg nøje følger aftenens navneleg om, hvem der skal have de forskellige ministerposter.
På rad og række er de ikke forskellige og signalerer alt andet end mangfoldighed. De er ens, de er unge (bortset fra en alt for gammel Søvndal), de er utrolig uerfarne, og man kan virkelig frygte, at de fleste ovenikøbet er inkompetente. Det lader til, at nogle unge, halvstuderede akademikere fra en verdensfjern venstrefløj har tænkt sig at eksperimentere med Danmark for at opnå et bedre CV.
Fordelingen mellem mænd og kvinder er anstrengt og påtaget lige, men i lyset af fravær af talent, som potentielt kunne være blevet forbigået, frygter jeg egentlig ikke, at nogen dygtig og velkvalificeret mand fra S-SF-R rækkerne er blevet snydt for en ministerpost, fordi regeringen skulle være kønsmæssigt lige.
Det værste er fraværet af talent og dygtighed. Hvor er de virkelig tunge drenge og piger? Der er absolut ingen sværvægtere, intet fyrtårn eller noget stor forbillede. Ikke ét.
Det finder jeg dybt foruroligende.
