Fra d. første januar stiger bødetaksterne, nogle med det dobbelte. Bliver du taget af politiet uden sikkerhedsele så vil det fremover koste dig 1500,-. Jesper Sølund som beskæftiger sig med statskunstskab, specifikt hvordan man blander det med folk i trafikken kan næsten ikke få armene ned af bare begejstring.
Som han selv siger så kunne de øgede bøde takster ikke komme på et bedre tidspunkt da vi som sagt befinder os i en økonomisk krise og folk derfor har mindre mellem hænderne. For når folk pludselig står med udsigt til at miste 1500,- og de i forvejen ikke føler de har så mange penge længere så vil det få dem til at tænke sig om en ekstra gang, mener han.
Jeg har tænkt lidt over det, og hvem tror han, han er? Hvad bilder han sig ind at støtte tiltag der går ud på at tvinge folk til at agere på en bestemt måde. Hvad får han ud af det?
Hvor svært kan det være at passe sig selv, og "bare" være et godt eksempel. Hvorfor skal der tvang til, og hvorfor bliver flere og flere tilsyneladende så glade for det? Det er jo modbydeligt, for i virkeligheden bryder ingen sig om at blive tvunget til noget og jeg tvivler på det vil være godt for trafikken at trafikkanterne nu skal til at føle sig endnu mere fanget.